onsdag den 24. juli 2013

Hånddukker til skuespil i Den Gamle By



NU vil jeg løfte sløret for, hvad de store hånddukker skal bruges til....
Jeg har hjulpet en teater-gruppe, Teater Skæg, med at lave nogle figurer til skuespillet Tommelise,
som skal vises fra næste uge i Den Gamle By i Århus.
Skuespillet bliver spillet hver dag klokken 13 og klokken 15 
foran Borgmestergården.
Desuden er dét med teater-gruppen noget, I kommer til at høre meget mere om i efteråret:-)
Se mere om skuespillet HER

Markmusen på billedet ovenover er lige så stor som skrubtudsen, 
dvs med hoved så stort som et menneskehoved,
og når den sidder på hånden går den næsten op til albuen. 
Det har været et virkelig sjovt arbejde at udføre- og udfordrende.
Ikke nok med at jeg skulle finde det rigtige udtryk til figurerne;
jeg skulle også tænke al det tekniske med dukkeføringen ind.


Jeg sendte også 2 noget mindre dukker afsted, de er nærmest en slags vanter,
og skal ligne 2 oldenborre søstre.
Ved de 2 hér, tænkte jeg, at man ikke måtte vær i tvivl om, 
at det var insekter, derfor har de fået de lange ben på.
Desuden fik jeg at vide, at oldenborrene var nogle rigtige "duller",
så derfor har jeg forsøgt at lave deres følehorn i siden så de ligner store øjenvipper
og har fået en gang blomster i håret.
Blomsterne er også med til at indikere til publikum, 
at hér er altså to piger.

Jeg skal ud at se skuespillet torsdag 8. august-
måske vi ses?



18 kommentarer:

  1. Sikke nogle flotte dukker, og så med alle de deltaljer... Vildt flot arbejde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og det sjove med detaljerne på sådan nogle ting, er, at jeg skulle tænke ind, at de skulle gøres så simple, så man kan se det, selvom man sidder mange meter væk.

      Slet
  2. Wauw... de er virkelig flotte. Sejt lavet. Du gør det igen. Du har en fantastisk evne til at give dine ting et unikt og nærværende udtryk.
    Mvh Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Rikke- det er virkelig sødt sagt, blev lidt rørt over de flotte ord. Det sætter jeg pris på.

      Slet
  3. Sikke et projekt at kaste sig ud i.... det er nogle rigtig flotte dukker. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan bare ikke lade være- og slet ikke, når det er noget med teater:-)

      Slet
  4. Fantastisk opgave, Heidi ...! Og du er den helt rigtige til den med din baggrund og kreativitet! TILLYKKE! :-)
    *SMIL & KNUS* fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Lisbet; jeg bliver meget glad for så sød en kommentar. Og så er du jo heller ikke selv uden kreative evner:-)

      Slet
  5. Vildt flotte og super seje....... :-) Super godt lavet... :-)

    SvarSlet
  6. åh hvor er de skønne! De fortæller jo historien af sig selv! Virkelig flot arbejde :-) Og lyder spændende med teateret.. Hvad mon det er der skal ske ;-)
    Hav en dejlig dag og nyd at se dit arbejdet d. 09 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK, jeg er glad for, du kan læse så meget personlighed i figurerne, for det er en virkelig vigtig del af mit arbejde. Og mht til teatergruppen, så bliver det bare SPÆNDENDE, SPÆNDENDE, SPÆNDENDE:-)

      Slet
  7. Hvor er de hånddukker utrolige.....

    Manden og jeg skulle ellers have været i den gamle by i mandag, men udsatte det... Og heldigvis:-) Så kan vi jo ikke med i næste uge.....

    Kh
    Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne. Det var da næsten et held, I ikke kom derud. Jeg glæder mig også selv til at komme derud, har ikke været der i en del år, så jeg skal helt klart se den nye del fra 70´erne. Og så glæder jeg mig naturligvis til at se skuespillerne lægge deres eget ind i dukkerne også.

      Slet
  8. Hvor er de flotte og udtryksfulde.
    Vi måtte nøjes med at se plakater for forestillingen da vi besøgte den gamle by i sidste uge.
    Spændende med udfordrende arbejdsopgaver.
    Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Signe. Jeg vidste slet ikke, der var plakater oppe- jeg synes det er virkelig godt, at de er begyndt at lave sådan nogle spændende ting derude og gøre byen endnu mere levende end den var før. Jeg skal nok tage nogle billeder derude, som kommer på bloggen:-)

      Slet
  9. Hvor er de seje Heidi :) Ærgeligt jeg ikke liiiige kommer forbi Den gamle by så jeg kan se dem live.

    SvarSlet
  10. De er godt blevet flotte og virkelig gennemførte Heidi! Har du været ude og se dem i action?

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...