Viser opslag med etiketten Trunte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Trunte. Vis alle opslag

lørdag den 21. juli 2012

Så er der dømt hygge


Dyr, man selv skal klippe ud og samle, gammeldags sæt med træfigurer og hammer så det kan hamres fast på en korkplade, flere perler og perleplade-
og ikke mindst en stor pose snolder fra den største slik-butik, jeg kender-
alt sammen købt på dagens shoppetur i byen.
Ren legetøjs-himmel når man er næsten 3 år:-)


En lille vandkande blev det også til, som kan bruges til alt det vand,
der efterhånden har samlet sig i sandkassen.

Hvad skal du lave sådan en lørdag eftermiddag?

tirsdag den 5. juni 2012

Små overraskelser


I min datters børnehave får de hver dag god hjemmelavet økologisk mad.
Men i fredags havde de bedsteforældre-/vennedag,
og så skulle de have madpakke med.
Frederikke syntes at dét med madpakke var SÅ spændende.

Jeg lavede et par små overraskelser:
et par mini riskiks pakket ind i silkepapir,
en lille barnehåndfuld vindruer lagt i en papir-muffinform
og en cocktailtomat sat på en sjov cocktailpind
-cocktailpindene er købt i Netto for et stykke tid siden

Behøver jeg sige, der blev spist op

torsdag den 31. maj 2012

Søde hårbøjler til sommerpiger


De to hæklede lyserøde jordbær er blevet brugt som pynt på et hårbøjle.
Og hårbøjlenhar jeg betrukket med stof


Her kommer en lille DIY på at betrække en hårbøjle.


Først har jeg klippet et bånd på skrå i ønsket sto.
Når jeg syer båndet sammen, starter jeg med at sy næsten helt ude ved kanten (den rå kant)
for derefter at lave en bue indad til stikningen er den bredde fra den foldede kant, ´
som den skal være.
Detter er for at lave en tragt, så båndet er nemmere at vende.
 

Sømrummet skal klippes ned, det skal være ca 0,5cm


Man kan få en roleau-vender til at vende sådan et bånd med,
men det har jeg aldrigt brugt.
Istedet syer jeg en kraftig tråd fast i tragt-enden
og trækker nålen gennem båndet (med den runde ende først)


 Jeg trækker forsigtigt i snoren.
Når det første stykke kommer gennem roleau´en,
kan man trække i stoffet istedet fro snoren.


 I den smalle ende vendes et lille stykke ind i roleau´en-
brug evt en spids ting til at hjælpe med


 Hullet lukkes sammen med usynlige sting


Båndet trækkes på hårbøjlen-
husk at vende sammensyningen så den sidder på indersiden af hårbøjlen.
Modsatte ende klippes til og foldes indad som ved den første ende.
Bare luk ned til samme længde som hårbøjlens ende, for når lukningen skal syes til,
trækker man bare stoffet nedad, dette kan lade sig gøre fordi stoffet er klippet på skrå


 Jordbærrene har jeg limet på med tekstil-lim.
Man kan sætte hårbøjlen til at tørre ved at sætte den i spænd henover noget, der passer i størrelsen

















mandag den 30. april 2012

Dagens kage



Min lille datter har sidste dag i vuggestue idag (tænk at hun er blevet så stor)
Det skal naturligvis fejres med en kage-
og hvad er mere passende end en marihøne, som er klar til at flyve videre:-)


Vejledning til at lave kagen har jeg fundet her
Jeg har dog brugt marcipan istedet for fondant, derfor den lidt ru overflade.
Kagen er lavet af mandel-lagkagebunde, skævbærmousse, chokoladekage, smurt med nutellasmørcreme og overtrukket med marcipan.

Håber børnene kan sove til middag efter denne kage.



onsdag den 22. februar 2012

Når min lille datter er kreativ

Så kommer hun fx hjem med sådanne nogle hjerter til sin mor


Dem kan jeg ikke lade være at hænge op.
Så nu hænger de på mit kontor over mit klippebord,
og hver gang jeg kigger på dem, bliver jeg helt varm om hjeret.


Ha´en hjertelig god aften.
Knus Heidi

onsdag den 8. februar 2012

Er nødt til at vise dette


Jeg elsker retro/vintage sengetøj.
Faktisk så meget, at hver gang, der kommer en pakke, siger min to-årige datter: "det´ sengetøj"
Det sidste, jeg har fået ind af døren, synes jeg er helt fantastisk.
Jeg har aldrig set det før- måske nogen af jer har?


Og så var der endda 2 pudebetræk med til.


Motiverne er bare så fine.


Og så har de lige den dér underfundige, vidunderlige Disney humor.


Jeg ved mange af jer, bruger stoffet til at klippe op og sy børnetøj eller patchwork med, men det nænner jeg simpelthen ikke endnu.
Jeg har mange retro sengesæt- det kan være de bliver re-designet, når lille Trunte er større.

I den anledning vil jeg gerne vise noget jeg har fået fra fru Bach.
Jeg er fuldstændig VILD med den måde, hun sætter stofferne sammen på, som er en blanding af retro/vintage stoffer og nyt.


Egentlig skulle jeg kun have haft én nederdel, men da jeg ikke kunne finde ud af at vælge, hvilken jeg bedst kunne lide, overraskede Sine mig og sendte to styks.
OG et stykke pink strygestof.
TAK søde Signe.
I bytte sender jeg en lille smølfe familie tilbage til hende:-)

Det pink strygestof skal bruges til noget mega, mega fedt.
Men kender du ikke dét, at når man får noget vildt lækkert, så kan man ikke finde ud af at komme igang med at bruge det, fordi man så gerne vil bruge det til det rigtige?

GOD AFTEN
Knus Heidi

fredag den 20. januar 2012

Holdt så meget af den, sov med den om natten.

Det er jo titlen på en børnesang, og den har min datter gået rundt og sunget hele eftermiddagen.
Det passer meget godt på hendes sinds-stemning, for hun fik en gave idag.

Trunte dansede og snurrede rundt, så nederdelen rigtig kunne svinge.
Da vi kom hjem idag lå en pakke med stof fra Sine inklusive en nederdel, som lille Trunte næsten selv havde bestilt. Ihvertfald sagde hun "Frederikke have sådan én", da hun så nederdelen på computeren.
Det kunne mor ikke stå for, og søde Sine har sammensat en nederdel af alt det bedste: stof med Mummi, blødt babyfløjl, retro stof og lækre print.



Trunte ville slet ikke have kjole af igen, så hun har rendt rundt med den over bukser og det hele- og måske den skal over nattøjet også, når hun skal sove.



lørdag den 14. januar 2012

En lørdag eftermiddag

Lille Trunte har fået en mega lækker pakke modellervoks med alskens redskaber til.



Det er utroligt, hvor mange lege der kan sættes igang med modellervoks. Og så er det ikke kun for de helt små børn.

Jeg ved ikke, hvem der hyggede sig mest.

Begge mine piger fandt kreativiteten frem- æblet falder ikke langt fra stammen:-)
Men mor har også været igang.


Bitte små svampe- nogle der skal indgå i en give away i anledningen af starten på min blog. Spændt på, hvad det er?


Og så er ham her ved at tage liv. Der kommer billede og opskrift på ham mandag.

 Nu skal jeg gøre mig klar- skal ud til en veninde og hygge og smage sushi for første gang; det er noget med, man ikke kan have levet uden at smage det.

Stort knus til alle- nyd resten af lørdagen.

søndag den 8. januar 2012

Armbånd for børn

En veninde viste mig nogle armbånd, hun havde lavet af helt almindelige perleplade-perler.
De var bare så fine. Så nu har Trunte været igang med at lavearmbånd til hele familien.


Metoden er faktisk ret enkel.


Perlerne sættes på højkant på en bageplade. Husk god mellemrum, så perlerne ikke smelter sammen.
Vi har lavet både med almindelige størrelse perler og de store maxi perler. De almindelige skal kun líge have nogle minutter i ovnen ved 200 grader. De store maxi perler skal have ca et kvarter i ovnen. Jo længere tid perlerne får, jo "rundere" bliver de- bare vær opmærksom på, at hullet stadig er stort nok til at kunne trækkes på snor.


Når perlerne er kølet af, kan de laves til de skønne armbånd.
Man kan få så mange fantastiske farver, transparente, med perlemorsoverflade, med glimmer og selvlysende, så det er bare op til fantasien, hvordan de skal sættes sammen. 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...