Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

torsdag den 26. december 2013

Pakkekalender-leg

Det har været en fornøjelse at stå op hver dag i december,
for i en stor kurv stod de mest farvestrålende kalendergaver og ventede på at blive åbnet.
Sidste år var jeg med i kalendergave-legen, og det var så hyggeligt,
så jg er glad for jeg endnu engang nåede at være med sammen med 6 andre kvinder.
Tak til Dorthe for at sætte legen igang,
og tak til jer andre 5 kvinder for de fine, kreative og sjove gaver:


Gaverne bliver vist i tilfældig rækkefølge
1. Pose med godt og blandet af perler, knapper og andre små-lækkerier
2. Grankogler med drys af neon glimmer og neon bånd
3. Ørestikkere i krympeplast
4. Ophæng med malet trækugle og lille bamse i krympeplast


5. Notesbog med håndlavet forside
6. Flettede stjerner i fint papir
7. Pose med overtrukne blandede mandler
8. Til- og fra-kort af vintage spille-brikker, tilsat lidt glimmer


9. Fint relief karton og tilhørende sirlige sommerfugle
10. Foldede juletræer
11. Flettede flade stjerner i kobber
12. Stor krans med turkis bånd og rensdyr tilsat glimmer


13. Lille hjerte i strik
14. Keramik egern med pynt
15. Gås til ophæng tilsat glimmer
16. Uro med sky i vintage-tapet og regndråber i fine perler


17. Håndlavet dåse
18. Flettede ornamenter i fine farver
19. Små, søde hæklede ornamenter
20. Strikket julekugle i lækre farver


21. Sørme om ikke jeg tror Dorthe har foræret mig sin original af hendes fine rensdyr collage <3
22. Tebreve med Bailey te
23. Ophæng med fugl i vintage stof
24. Hjemmelavet blomme-marmelade

tirsdag den 17. december 2013

PomPom engle


Da Betina i sidste uge viste de sødeste piger på Instagram fra en anden instagrammer,
kom jeg i tanke om nogle pompom-piger, jeg havde lavet i sommers.
Åh, jeg fik pludselig lyst til at finde dem frem-
ikke langt fra tanke til handling, så blev de fundet frem,
og nogle nye blev tilføjet, da jeg havde en del pompomer liggende i overskud fra kreative dage


Og så kunne jeg ikke lade være at trylle lidt med nogle gamle blonder, jeg havde liggende-
derfor har pigerne fået tilføjet vinger og også en lille sølvkrans på hovedet,
nu er pigerne blevet til engle:-)
Hvis man undlader sølvkransen og evt limer en lille blomsterpaillet e.l på hovedet,
kan pigerne istedet være små feer.


Hovederne har jeg selv malet- 
på min Pinterest profil er der masser af inspirations billeder til,
hvordan de kan komme til at se ud.
(der skal scrolles et godt stykke ned)


Pompom´erne er hurtigt lavet med en pompom-maker,
ellers kan man også altid bruge den gamle metode med papskiverne.


Snoren til ophæng er sølv-glimmergarn,
som er stukket igennem nedefra og gennem hovedet.
Jeg trækker snoren igennem af to gange: hver ende for sig,
så sidder snoren nemlig bedre fast i bunden


Det er da julepynt for en rigtig garn-elsker:-)

onsdag den 11. december 2013

Smukke foldede juletræer


For ikke så mange dage siden klikkede de skønneste foldede juletræer ind på Pinterest.
De foldede juletræer er fra Sweet Paul Magazine (side 90),
og der er video med foldevejledning i magasinet;
men det hele går så stærkt, og jeg havde store udfordringer med at forstå den sidste foldning.
Så her kommer min lille vejledning i sidste punkt,
hvis andre har haft problemer med foldningen.


Når alle folder er lavet, så sørg for at papiret ligger med skarpe foldninger-
det gør den sidste foldning nemmere.


På de sider, hvor der er en lille foldning, der ligner en rhombe,
bukkes de yderste stykker ind mod midten.


Og så kommer det, der for mig var "the missing link";
nemlig at der nu skal foldes om på bagsiden. 
Man skal nærmest bare trykke lidt, så kommer folden helt automatisk.


Tryk det lille stykke i form,
og vupti, SÅ er kanten der.
Man kan lave lige så mange lag til træet, som man vil,
og jeg har fundet ud af, at træet for mig, ser mest harmonisk ud,
hvis papiret bliver 4 cm større hver gang.


I Sweet Paul Magazine er der rigtig meget fint og lækkert inspiration til jul,
så det er et kig værd,
og når du kommer til siden med juletræerne på side 90,
sa tag lige tid til at læse om personen, som har lavet dette juletræ-
jeg blev ihvertfald meget overrasket.
Sweet Paul Magazine finder du lige HER

tirsdag den 10. december 2013

Julefryd og Englelyd


Endnu en lækker bog har fundet vej hjem til matriklen-
denne gang en bog med rigtig meget inspiration til pynt i hjemmet her op til jul.
Bogen er fyldt med lækre billeder, så jeg har haft svært ved at vælge,
hvilke ting, jeg gerne vil fremhæve.


Bogen er skabt af en blomsterbinder og fotograf,
så der er ikke sparet på lækkerierne og stemningen.
Blandt andet er der mange gode fif til juledekorationer, pynt og borddækning.
Særligt det med borddækningen er jeg glad for,
for det er virkelig et område jeg gerne vil være bedre til,
og med alle de enkle fif jeg finde hér, er det ingen sag at komme igang.


I afsnittet om julepynt, er der den finurligste måde at bruge de moderne uroer med clips-
tror nok lige, jeg er nødt til at pille datterens perleplader ned af vores uro for en måneds tid:-)


Når julen er ved at være forbi,
kan man finde nogle søde og fine måder at få hyggen frem udenfor-
jeg er ihvetfald sikker på, at jeg også vil lave lidt lækkert til fuglene udenfor-
så har min datter og jeg også lidt at sidde og kigge på og snakke om,
når vi sidder og hygger og kigger ud af vinduerne.

Bogen er udkommet hos Klematis, koster 299,95.
For de penge får man hele 160 siders guf til øjnene og masser af inspiration mange år frem.
Du kan se hele bogen lige HER 

fredag den 6. december 2013

Hæklede julekugler- også for begyndere


På Kreative Dage  i Fredericia havde jeg en meget nemt hæklet julekugle med.
Jeg havde håbet, at skulle fylde et juletræ med dem på standen,
for at vise, hvor nemt man kunne lave noget pænt julepynt.
Tiden var ikke lige med mig, men istedet kommer opskriften nu alle læserne tilgode:-)

OPSKRIFT PÅ HÆKLET JULEKUGLE

Brug garnrester og hæklenål, der passer i størrelsen.
Jeg har brugt bomuldsgarn og glimmergarn og hæklenål nummer 3.

Hvor mange masker der skal laves afhænger af, hvor stor eller lille en kugle, man ønsker.
Til den store kugle har jeg slået 26 lm op og den lille kugle er der slået 18 lm op.


Den første række hækles med fm i lm, vend med 1 lm.
Derefter hækles hver række i bagerste lænke med fm, vend hver række med 1 lm.
Når der skiftes farve, gøres det ved den sidste maske på en række,
 lav derefter en lm med den nye farve og vend arbejdet (se billede ovenover)

Hvordan stiberne skal være, afhænger af humør-
den multifarvede kugle har jeg lavet med farver i tilfældigt mønster 
og nogle farver i 1 række, andre i 2 rækker.
Den 2-farvede kugle er lavet med 2 rækker af hver farve.



Hvor mange række der skal hækles afhænger af, hvor bredt arbejdet er.
Et stykke skal hækles 2 1/2 gang længere end bredden,
fx er denne 2-farvede kugle 6 cm bred....


....dvs den skal være 15 cm lang.
Når den sidste række er hæklet, samles endernes korte sider og hækles sammen med fm.
Bryd garnet


Luk kuglen til ved at trække en tråd gennem lænker med passende mellemrum-
se billedet ovenover.


Når der er trukket en snor gennem lænker hele vejen rundt,
trækkes i snoren så hullet lukker sammen.
Hvis hullet er svært at lukke, trækkes snoren gennem de samme lænker 
til hullet er helt lukket til.


Træk snoren om til indersiden og hæft.
Put fiberfyld i kuglen og luk hullet til i den anden ende.
Der skal nok puttes ekstra fyld i, inden hullet lukkes helt til,
for kuglen skal fyldes rimelig godt op, så den holder formen og top og bund (hvor hullerne blev lukket)
bliver presset pænt ud.
Hæft tråden og træk den ind i kuglen.
Til sidst trækkes et pænt bånd gennem kuglen.



onsdag den 4. december 2013

Julehæklerier


Maja Hansen har lavet endnu en skøn bog,
nemlig en bog fyldt med jule-hæklerier.
Hæklerierne er i Majas sædvanlige unikke og humoristiske form.
Der er alt lige fra små agern, hjerter og kræmmerhuse til rensdyr, engle og andre julefigurer.


Mine absolutte yndlingsfigurer i bogen er julemanden og hans kone.
Normalt er jeg ikke til nisser, men parret hér har jeg ikke noget imod at stille frem år efter år.
Ja, faktisk er jeg gået igang med julemanden,
og opskriften er nem at gå til og sjov pga de forskellige former.


Hvis jeg får tid, håber jeg at kunne nå at lave nogle figurer fra Krybbespillet-
de er nemlig også bare fantastiske.
Bogen er næsten lige udkommet hos Klematis, og fås for kun 100 kroner.
På Klematis´s side, kan du se hele bogen lige HER
hvor du også kan bestille den.
TAK, for endnu en dejlig bog, kære Maja

torsdag den 21. november 2013

Hjerteformet Juemarked- jeg glæder mig

Er du begyndt at glæde dig til julen? 
Jeg er ihvertfald, det kan jeg ikke længere holde tilbage;
og det er selvom jeg har været igang siden sommer med at forme de første idéer til jule-hæklekits

.
På søndag tager jeg afsted med mange af mine varer til Hjerteformet julemarked,
som ligger 10 minutters kørsel fra Horsens.
Det er Marie Holm som første gang holder et julemarked på hendes fine, fine gård
og som de sidste par måneder har været i fuld gang med at arrangere.
 Jeg er meget imponeret over hendes professionalitet og hvordan hun har styr på hele arrangementet.
Da jeg i sin tid syntes Hjerteformet julemarked for noget for mig,
er det fordi det udover det hyggelige  julemarked også støtter gode formål med overskuddet fra markedet.
Alt dette kan du læse mere om HER og HER


På julemarkedet vil jeg bl.a have et lille udvalg med af færdighæklede varer,
hæklekits, dukker, julepynt og lidt andet, hvis tiden tillader mig at få lavet flere ting.
Jeg glæder mig til en hyggelig søndag med masser af julestemning
og selskab af flere bloggere om fx Christine, Jane, og Pernille.
Adressen på julemarkedet finder du HER. Ses vi?

tirsdag den 5. november 2013

Årets jule-hæklerier


Min lille kollektion af jule hæklekits består i år af disse søde mus.
Pigemusen har stribede strømpebukser, den fineste julekjole og et florlet sjal til at varme skuldrene med.
Drengen har knickers og T-shirt, et stribet halstørklæde og en lille ostegul taske,
hvori hans lille musebamse sidder.
Musene har samme grå farve-billedet snyder fordi musene ikke er taget i samme lys.
Hver muse-kit koster 129 kroner
Se mere HER
S


Jeg har længe lavet de små kaktusser,
og derfor fik jeg lyst til at lave en rigtig jule-klassiker; nemlig julestjernen.
Julestjernen står i en 5 cm høj rødlerspotte,
og kittet indeholder alt til 2 stks julestjerner, enten i rød eller hvid.
Julestjerne kittet koster 59 kroner
Se mere HER


5 små hyggelige julefigurer, som kan hænge op hver sig eller samlet til en ranke.
I kittet er der alt, hvad du skal bruge til at lave jule-ornamenterne, også glimmerbåndet til ophæng.
Sættet på billedet ovenover er i klassiske julefarver med sølvbånd.
Juleornament sættet koster 89 kroner
Se mere HER

Jeg har også lavet et sæt juleornamenter i pastelfarver,
hvor svampen er pink istedet for rød, juletræet mintgrøn istedet for mørkegrøn,
trommen er med pink og lilla farver istedet for blå og røde og kagehuset med sarte pastelprikker
istedet for klare farver.
Pastel kittet har kobber farvet glimmerbånd
Prisen er den samme som klassiske farver, nemlig 89 kroner.
Se mere HER

søndag den 23. december 2012

Til julebordet


Ved hver tallerken på vores julebord, kommer der til at stå et eksemplar af disse
juletræer og egern.

Juletræet er lavet af papir sugerør sat på et grillspyd med en stor plastik perle på toppen.
Til at sætte juletræet i, har jeg brugt et fyrfadslys, som jeg har pillet vægen ud af,
hvori grillspydet istedet kan stå.

Egernet er to hasselnødder med piberenser, limet sammen med limpistol
øg øjnene og næse duppet med sort maling på en tændstik e.l
Idéen til egernet er ikke min egen, men fundet på denne helt vidunderlige, flotte blog.

lørdag den 22. december 2012

Jule forberedelser


Idag har stået på tøjvask, produktion af den sidste slags småkage og havregrynskugler,
pakket gaver ind, produceret bordpynt til juleaften og hækle lidt på flere varer til Smuksak.

Havregrynskuglerne har min teenagedatter taget sig af- hun synes, de er så sjove at lave,
at hun gik igang med portion nummer 2 (nu har vi ca 200 havregrynskugler)
For at den mindste også kunne være med i forberedelserne,
fik hun en stak ensfarvede gavemærker og en pakke mosgummi-figurer, som hun kunne pynte med.

Det har i sandhed været juleforberedelser for hele familien.

fredag den 21. december 2012

Julekort med hæklede granny square motiver



Julekortene blev ret simple i år.
Jeg lagde fokus på det hæklede motiv, satte et sødt mønster på som baggrund og
givet det en lille "kant" med en fræk farvet detalje.
De hæklede motiver er sat gennem et hul i kortet med maskingtape på bagsiden,
for så kan motivet tages af og hænges op som et minde om dette års julekort.

Mønstrene på de hæklede granny square mønstre har jeg fundet HER
(kig ude i sidebaren til højre ca 1/3 nede ad siden)

tirsdag den 18. december 2012

Vores julelandsby


Jeg er gået all-in med hama perlerne;
en hel juleby med grantræer og alt dertil hørende kun lavet af perler.


Sneen er lavet af det gode gamle vat i plader og derefter dækket med et lag kunstig sne.


Så står alle figurerne godt fast dybt nede i sneen.


Nogen har endda bygget en snemand af al sneen,
der nu står og spejder ud over den blanke sø.


Og sørme om ikke julemanden er på besøg med sine rensdyr


Et forelsket par er ude at afprøve isen på søen.
Søen er lavet af et sølvfad.

Alle mønstrene på figurerne er fundet lige her.

mandag den 17. december 2012

Julepynt fra Bollywood


For nu at bruge Lisbets udtryk Bollywood om disse skønne bånd,
som er fra Rie Elise Larsen.
Fra min hånd er noget af båndene forvandlet til farverigt julepynt.

Pynten på billederne her er brugt til en del af pakkekalender gaver, men jeg har også
været igang med at fremstille nogle til mig selv.


Hjertet har jeg formet af en piberenser,
og derefter viklet båndet tæt og lidt fast omkring- man kan evt tage 2 omgange.
Når jeg synes, jeg har fået den tykkelse, jeg vil have,
fæstner jeg båndets ende med en klat hvid lim.


I bunden af hjertet har jeg sat et par matchende perler i med en sytråd,
og i midten et lille ornament.
Begge dele har jeg fundet hos Panduro.


Til sidst har jeg med båndet bundet en sløjfe på toppen,
som også dækker min afslutning af båndet, fra da det blev viklet omkring.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...