søndag den 21. oktober 2012

Derfor skriver jeg også om mit privatliv


Ih, netop hjemkommet fra dejlig efterårsferie på Ærø-
og vi havde 20 grader her i weekenden- VILDT  midt i oktober
Så får jeg straks lyst til at dele det med mine læsere, og hvorfor gør jeg egentlig det?


Jamen, det gør jeg, fordi min blog er en del af mig.
Jeg er kreativ, både i mit arbejde som designer, og i min fritid- fordi jeg ikke kan lade være.
Jeg kan blive inspireret af de mindste ting i mit liv,
fx som denne weekend på Ærø, hvor jeg har nydt den friske luft, der blæser gennem mit hoved,
synet af æbler på træerne, farverne i naturen, hygge med familien-
så sidder jeg og tegner idéer ned, nørkler med nye ting, der skal afprøves.


Billederne er med til at illustrere en stemning,
mine piger giver mig så meget glæde og kærlighed igen, og det giver mig energi til at finde på nye sjove ting.
Nogle ting, jeg finder på er praktiske og nødvendige,andre er bare lidt for sjov.
Derfor skriver jeg (også) om mit privatliv.
Håber det giver en mening:-)

16 kommentarer:

  1. Hj Heidi.
    Skønne billeder :)!
    Jo, det giver rigtig fin mening det du skriver.
    Og hvorfor ikke? Skrive om det private, altså?
    Der er meget snak om det rundt omkring i blogland. Som om folk synes det er 'for galt' hvis de skriver privat. Eller 'for galt' hvis de ikke gør... Jeg ved ikke helt hvorfor. For bloggen er vel netop det sted hvor man selv bestemmer hvad man har lyst at dele eller ikke dele. Det synes jeg ikke man behøver forsvare endsige forklare :).
    Jeg følger mange forskellige typer blogs. Både dem der er renset for privatsager. Dem der udelukkende handler om det. Og så en hel masse der ligger midt imellem. Det er helt andre ting der afgør om jeg synes en blog er interessant at følge :).
    Dybest set tænker jeg, at det er vigtigt at an blogger om det man selv synes er vigtigt. Så må læserne hver især afgøre, om det er noget de kan 'bruge' på den ene eller den anden måde.
    Nå, lang smørre. Håber det giver mening :).
    Jeg læser i hvert fald med glæde også de private indlæg på din blog :).
    Kh maj

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, jeg forstår helt hvad du mener. Jeg tror også, jeg havde brug for dette indlæg, fordi jeg selv sad og tænkte på, hvorfor det er jeg synes, jeg har brug for at komme ud med fx en tur til Ærø- og det er jo fordi jeg ikke kan udelukke det ene fra det andet. Så dejligt at I andre også synes det er OK:-)

      Slet
  2. Det giver helt sikkert mening - og det er din blog og 110% dig der bestemmer de ord der skal stå. Gider folk ikke læse om ens privatliv, kan de bare klikke videre til en anden side...
    Thumps up til dig kære - jeg læser troligt med når tiden tillader det, både om det private, det kreative og alt det midt i mellem :o)
    Kærlige hilsner fra Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Lise. Èns blog er nemlig ens 110% og jeg kan godt mærke, jeg udvikler mig lidt på bloggen også. Så der er mange forskellige ting, jeg har brug for at komme ud med hér. Og jeg følger også trofast med hos dig. Du har sådan en dejlig indgangsvinkel til tingene og en varm humor. Jeg smiler ret ofte, når jeg læser dine indlæg:-)

      Slet
  3. Jeg elsker blogs med personlighed!!! Det er det, der giver kant og lyst til at følge - fordi jeg ikke ønsker at følge produkter, men mennesker. Når blogs ryger for meget over i "se hvad jeg har lavet/købt og de her liebe-sager burde vi alle sammen eje", så mister jeg desværre interessen - så kan billederne være nok så fine!
    Og ja, det kommer fra mig, som for nylig skulle ha' bla. dit ord for, at min blog ikke var for privat:) Mit seneste indlæg vidner vist om, at jeg har besluttet at være lige præcis så privat, som jeg har lyst til!!
    Og ja, vejret har da bare været fantastisk! Dejligt at I har nydt dagene på Ærø:)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg skrev nemlig til dig, at jeg godt syntes en blog også kunne være privat (eller det var ihvertfald det jeg mente med det jeg skrev) Jeg elsker kreatuve blogge men jeg har efterhånden fundet ud af, at jeg falder meget for, når der også er lidt om forfatten engang imellem, det giver ihvertfald mig et bedre tilhørsforhold. Men det satte også tanker igang hos mig, om hvorfor jeg selv havde behov for det. Og spm jeg svarede Maj, så var indlægget hér nok også et svar til mig selv. Og jeg kan lige præcis også lide din blog, fordi jeg får lidt af dig:-)

      Slet
  4. Jeg elsker også blogs med personlighed, hvis man har en personlighed.... Der er desværre så mange blogs som er skabt "til familien", hvor der er fyldt med børnebilleder og en masse "rapporter" i stil med "vores tur til skoven" eller "vores tur til legepladsen", eller hvad man har købt til børnene... Beklager, men når jeg ikke kender de mennesker, har jeg svært med at ser noget personlighed bag disse indlæg... Her på bloggen kan jeg godt se at det private er inspirationskilde, man laver noget for børnene og sammen med børnene, så er det helt i orden (i hvert fald med mig) at du også skriver om dit privatliv - det gør bloggen mere "levende" og interesant!
    Kh Elena

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår, hvad du mener. Og så er jeg bare utrolig glad for, at du har fået det indtryk, som jeg lige præcis helst vil have; den kreative mig med idéer, som jeg bare er nødt til at komme ud med og synes er sjovt at dele, men at min blog også gerne må vise, hvem jeg er som person uden at det tager over:-) Tak for rosen

      Slet
  5. Det er lige som det skal være ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Emilie. Det varmede helt ind i hjertet

      Slet
  6. Absolut!
    Det hele hænger jo sammen, svært fuldstændig at skille ens privatliv, fra arbejde, fra fritidsinteresser. Det er da også dejligt at få lidt mere af vide om personen bag bloggen, synes jeg. Så keep on, knus stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør det nemlig. Det hele flyder jo ud i et, og inspirationen kommer (flyvende) alle mulige steder fra, så man kan jo ikke dele det op i kasser:-) Er glad for, du kan lide det- jeg synes også det er så dejligt på din blog, at der er masser af kreativitet, men så bliver det lige krydret med lidt personligt engang imellem. Så ved jeg, det er et "rigtig" menneske dér bag tasterne:-)

      Slet
  7. En personlig blog - som din og min - vil jo altid indeholde private elementer, det kan jo slet ikke undgåes, og det er jo i bund og grund også dét, vores blogs er baseret på: Det vi foretager os af kreative ting, det vi tryller frem i køkkenet, det vi oplever/seværdigheder, det vi arbejder med, blomsterne vi har i haven, flotte fotos vi har taget... det vi interesserer os for her og nu etc. etc..

    I mine øjne kan det så fremstilles mere el. mindre privat. Bliver der FOR meget navlepilleri over det, så er jeg stået af... både som skribent (ikke alt skal udråbes i Blogville) og som læser (jeg har ikke behov for at kende til folks udpenslede detaljer).

    Jeg orker heller ikke de blogs, der flyder over med "se hvad jeg NU har købt"... og/eller blogs der fokuserer for meget på bestemte varemærker (så man er ved at få kvalme).

    Nogle få gange har jeg selv været "lidt for privat" i mine indlæg, f.eks. da min elskede hund døde i Maj måned...! Men det føltes rigtigt for mig at skrive et indlæg om min sorg og min kærlighed til Dixie, så det blev en af de undtagelser der bekræfter min "personlige regel". :-)

    Heldigvis bestemmer vi selv på vores egen blog, og hvilke blogs vi vil bruge tid på at besøge.

    Din blog, Heidi, synes jeg er rigtig hyggelig, og jeg fornemmer en god balance, hvor vi får små glimt af din glade hverdag, og hvor tingene ikke bliver penslet ud i detaljer.

    Hmmm... gav dét nogen mening? ;-)

    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gav absolut mening. Og din beskrivelse er lige præcis også sådan, jeg gerne vil have det. Selvfølgelig er det også skænderierne med manden, børnene der ikke hører efter, vasketøjet der hænger ud af kurven, men det er bare ikke det jeg gider fokusere mine kræfter (liv) på, og så er det jo dejligt at læse de skønne svar her, som fortæller mig, at det også er sådan, det kommer ud. Personligt syntes jeg ikke det gjorde noget med dine indlæg om Dixie, jeg kunne SÅ meget forstå og følge dig. Og igen, så kan det sætte kreativiteten lidt på stand by- og sådan er livet!!! Jeg sætter stor pris på dit fine svar, Tak søde Lisbet.

      Slet
  8. Er så enig med dig. Vi er nødt til at være os selv, og dermed også og skrive om det hele, det er det jeg synes er det bedste ved at blogge. Jeg får ligesom det hele med, og det elsker jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis, sådan kan hjeg også bedst lide det:-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...