tirsdag den 21. februar 2012

DIY på kosmetikpung

Idag er lynlåsen blevet syet i den lille kosmetikpung.
Så her en lille DIY, hvis den kunne friste at lave selv:-)




Allerførst skal der hækles et bånd til kanten foroven.
Jeg har brugt bomuldsgarn fra Stof og Stil, løbelængde 170 m/50 gr.
Hæklenål nummer 2,5

Forkortelser:
lm: luftmaske
km: kædemaske
fm: fastmaske
stgm: stangmaske
db stgm: dobbelt stangmaske

Hækl 66 lm og saml til en ring med en km (båndet skal være 15 cm, når det er foldet dobbelt)
1. 1 fm i hver lm (66)
2. *1fm, spring 2 m over og hækl i samme maske: 2stgm+ 1db stgm+ 1lm+ 1db stg+ 2stgm, spring 2m over* Slut runden med at hækle 1km i hver af de første 3 m på første musling.
SKIFT FARVE
3. 1fm om lm på muslingetoppen, *i fm mellem muslingerne hækles: 2db stgm+ 1m+ 2db stgm, 1fm om lm i toppen af næste musling*
4. *1fm i fm, hækl om lm mellem de db stgm: 2stgm+ 1db stgm+ 1lm+ 1db stgm+ 2stgm,* Slut omgangen med 1km  hver af de første 3m på første musling.
SKIFT FARVE.
Gentag pkt 3 og 4
LUK AF


Nu lave posen.
Der skal klippes 6 ens dele: 2 i yderstof, 2 i inderstof og 2 i pladevat


Delene klippes 20x15 c (inkl 1cm sømrum)
Hjørnerne rundes af ved at tage noget rundt og lægge til hjørnet, tegne stregen op og klippe hjørnet af



Sy delene sammen, ret mod ret på siderne og bunden.
På inderstoffet/foeret skal en åbning stå i bunden på ca 8-10cm til at vende med senere.
Poserne lægges nu sammen índeni hinanden ret mod ret og pladevat-posen yderst.


Sy topppen sammen gennem alle lag hele vejen rundt.
Vend posen gennem vendehullet.
Sy vendehullet sammen med en stikning tæt på kanten.
Sæt rynketråde i toppen af posen og rynk ind til 15 cm.
Sæt det hæklede bånd på, båndet ska være ca 0,5cm længere oppe end posens kant.
Sy båndet fast til posen og træk rynketrådene ud igen



Så kommer det svære med lynlåsen, med tag det skridt for skridt, så går det nemt.
Først sættes lynlåsen fast i den ene side, husk at posen også bliver rynket til lynlåsen.


Når man kommer til lynlåshovedet, løftes trykfoden med nålen i stoffet,
og lynlåsen lynes til lynlåshovdet er på den anden side af trykfoden.
Trykfoden sænkes igen og der kan syes videre.


Sy lynlåsen til på samme måde på anden side.
Til sidst sluttes med et par sting på tværs for enden af lynlåsens top.


 Vend lynlåsen rundt.
Slut evt af med en hæklet snor i lynlåsens puller.
Jeg har taget et langt stykke garn, foldet snoren dobbelt og ført den foldede ende gennem pullerens øje,
trukket enderne gennem den løkken, så snoren hæfter.
Med den ene tråd kan man nu hækle fastmasker omkring den anden tråd så langt man ønsker.


Man kan evt hækle snoren dobbelt længde og så hæfte slutningen til starten,
så man har en løkke.


Hvis du laver sådan en kosmikpung eller din egen version,
må du altid gerne sende mig billeder på
så vil jeg vise billederne her på bloggen som inspiration for andre.

Knus Heidi


VEJLEDNING I HVORDAN MAN LAVER EN RYNKETRÅD

Med store sting på symaskinen, syer man to rækker sting.
Hvis sømrummet fx er 1cm, syer jeg rækkerne
med de store sting 0,75 cm fra kanten (det passer næsten altid med en trykfods bredde)
og 1,25 cm fra kanten (altså 1/2cm fra første række)



Husk at lave trådenderne i både begyndelsen og slutningen
så lange, at man nemt kan holde fat om trådene.
Nu kan man tage fat i trådenderne fra overtråden
og ligeså stille trække stoffet sammen, så det rynker.
Rynk indtil stoffet har fået den ønskede bredde og sørg for at
 fordele rynkerne ligeligt.



Så kan man med almindelig størrelse sting på symaskinen
sy mellem rækkerne af store sting.
Skal stoffet syes sammen med andet stof e.l gøres dette på samme tidspunkt.
Træk rynketrådene ud- og voila: stoffet er bleve rynket.
 

13 kommentarer:

  1. Hvor er den bare sød.
    Rigtig fint med et mix af stof og strik.

    Ha´en dejlig aften

    Knus Susi

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak- det er helt bestemt også det hæklede bånd, der gør det for mig. Knus

      Slet
  2. Svar
    1. Tak- og så er den er nem lige at putte ned i tasken. Knus

      Slet
  3. Svar
    1. Tak- og så bliver jeg så glad hver gang, jeg tager fat i den. Tænk at en lille kosmetik pung kan gøre det:-) Knus

      Slet
  4. Svar
    1. Tak, er også blevet glad for den. Knus

      Slet
  5. Svar
    1. Velbekomme- kunne være spændende at se, hvis nogen laver denne, hvad der kommer ud af det. knus

      Slet
  6. Jeg skal helt sikkert forsøge mig med den her, men jeg er totalt sy-rookie og er nødt til at spørge dumt - hvad dælen er rynketråd?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi Hi- det kan jeg da godt forstå, man ikke lige ved, hvis ikke man er vant til at sy. Jeg laver en lille instruktion i det med billeder senest i weekenden. Men det er to rækker af store sting, hvor man kan trække i trådene, så stoffet rynker sammen og derefter sy med alm størrelse sting lige mellem de to rækker. Knus

      Slet
  7. Jeg har lige fundet din blog - lige i tide til at jeg kan nå at lave et par julegaver. Tak for de fine opskrifter!

    - Miriam

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...