søndag den 26. februar 2012

Et flor af mini papirsblomster

Brug dine mønstersakse til at lave små papirsblomster


Allerførst klippes strimler af papir på ca 2,5 cm bredde.
Strimlerne deles på midten ved at klippe med mønstersaksen,
så strimlerne nu er ca 1,2 cm bredde.


Længden på strimlerne afgør, hvor fyldig blomsten skal være.
Klip små hakker hele vejen hen ad strimlen
fra den takkede/bølgede side og til ca 0,5cm fra den lige side.
Hakkenes afstand afgør hver brede bladene skal være,
men jeg vil anbefale maks ca 0,5cm afstand

Nu kan strimlerne rulles,
jeg bruger sådan en pind man bl.a kan købe i Panduro.
Alternativt kan man rulle om en blyant e.l.



Fold bladene ned efterhånden som strimlen bliver rullet op.
Luk enden med en lille klat lim.

Formen og størrelsen kan varieres i én uendelighed.
Men leg med det.
Knækker strimlen undervejs, så bare rul videre-
enden bliver lukket inde og holdt på plads alligevel.

Jeg bruger ofte blomsterne til et smukt kort, eller bordpynt/bordkort.
Man kunne også vikle noget tyndt ståltråd om enderne og lave en mini buket blomster.



1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...