Dette indlæg har jeg skrevet mange gange oppe i mit hoved.
Når jeg fortæller folk, at jeg arbejder som designer møder jeg SÅ ofte fordommen om,
at "nå ja, du er kreativ. Så var du ikke så meget for en boglig uddannelse".....
Kan mærke jeg bliver helt varm i kinderne, når jeg sidder og skriver,
for kan vi ikke gøre op med denne myte?
Faktisk troede jeg i mange, mange år, at jeg skulle være arkitekt-
en god akademisk uddannelse.
Men da jeg i en ung alder fik min store datter, var det som om
jeg begyndte at følge mit hjerte mere end min hjerne.
Jeg husker, da jeg fortalte min daværende svigerfar, hvad jeg ville lave,
at han grinte og sagde "tager det så mange år at lære at sy"...... (grrrr)
Her vil jeg bare understrege, at lave det, som jeg gør, skal der altså stadig bruges hjerneceller til:-)
-At lære at konstruere mønstre er det rene geometri og udregninger
-At lære om modens historie afspejler holdninger i samfundet på forskelige tider
-At tegne modetegninger er ligesom da jeg skulle lære at tegne croquis i gymnasiet
-At sy en model op kræver utrolig præcision og tålmodighed
-At tilrette mønstre og tøj kræver at man kan tage sin teoretiske viden og omsætte til en rigtig krop
-At udvikle en kollektion kræver at man sætter sig rigtig meget ind i fremtidens tendenser og kan omsætte det til noget kommercielt på det helt rigtig tidspunkt
Jeg er kreativ, fordi det er dér, jeg føler, jeg kan udfordre mig selv og fordi jeg bliver glad i låget.
Har du også mødt sådanne fordomme?