Viser opslag med etiketten gaveleg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gaveleg. Vis alle opslag

mandag den 8. oktober 2012

Vil du bytte en sjov pakke?


For et stykke tid siden, deltog jeg i en anderledes pakkeleg, som Nikoline har sat igang.
Mine gaver er også sendt afsted, men modtagerne mangler deltagere.
Hvis én af jer kunne tænke sig at deltage, så klik over på deres blog og tøv ikke med at melde jer til-
det er nu så hyggeligt at få en overraskelse.

På deres blogge kan du også se, hvad jeg har sendt afsted;
det kan måske inspirere lidt til fantasien, hvad sådan en pakke kunne indeholde.

Den ene deltager er kvinden her

Den anden deltager er kvinden her

torsdag den 16. august 2012

Kodeord: lilla og 3


Det var disse ord, jeg gav Nikoline, til en ny spændende gaveleg, som hun er hoved-kvinden bag.
Nikoline lagde hovedet i blød og fandt på en gave,
der skulle inkludere kodeordene + inspireres af min blog.
Og jeg må virkelig sige, at der er ramt lige i mit hjerte: 3 dukkehagesmække, hæklenåle
og masser af dejlige lilla perler, som jeg faktisk stod med i hånden den anden dag i Søstrene Grene men lagde tilbage igen.


De lækre hæklenåle er fra Rice, og det er HELT sikkert, de nok skal komme i brug.
De er SÅ seje


Og se så de fine hagesmække, en tro kopi af dem, Nikoline har syet stakkevis af på det sidste.
Prydet med hendes lækre label; det ser helt prof ud.


Lilly med hagesmækken "in action"- det er da ikke til at stå for.
Da jeg fortalte min mand til aften, at der var kommet en fin pakke til mig idag,
sagde Frederikke (min datter) "ja, og til mig" - for hun var da ikke i tvivl om,
at hagesmækkene var til hendes dukke,
ja faktisk måtte jeg ind og finde dem på værelset til fotografering hèr.
Tusind tak Nikoline, jeg er MEGET glad for tingene.

Billede lånt hos Muslingens Mor
NU VIL JEG SÅ GERNE SENDE LEGEN VIDERE.

Reglerne er:
1. Du skal sige en farve og et tal mellem 0-10
2. Du skal lade dig inspirere af modtagerens blog

Det er helt op til dig om du vil købe gaven, finde den i dine gemmer eller selv være kreativ. Det vigtigste er at tænke kreativt :D

Dvs. at hvis du f.eks. siger rød og 2, så skal jeg sende dig en pakke der indeholder noget rødt, noget der har noget med tallet 2 at gøre og det hele skal have inspiration i din blog.

Når du så har modtaget pakken fra mig, så sender du en tilbage :)

Måske du har lyt til at deltage? Eneste krav er at du skal have lyst til at sende legen videre.

Skriv en kommentar med dine to kodeord her i kommentarfeltet, hvos du har lyst at deltage,
og send en mail til mig med din adresse på: migogmaya@hotmail.dk
 


onsdag den 15. august 2012

Heldige mig


Jeg føler mig virkelig heldig.
Har vundet hele tre give aways før min ferie.
Den første, der er ankommet til matriklen, er en stor bunke retrostoffer, hele 35 stks.
Pakken er fra Gitte med bloggen Barslundmadsen



Udover alt det dejlige stof, indeholdt pakken også en klokkestreng med søde solsikke broderier-
har lige set noget på Pinterest, man kan bruge det til- mere om det en anden dag


Og to små stykker stof med babyer.
Tænk engang, hvor heldig kunne jeg have lov at være.


Mens jeg var på ferie kom denne pakke også; en returgave fra Åsa i forbindelse med pakkeleg.
Pakken indeholdt et viskestykke, dejlige gavemærker, en klemme med pynt, mit yndlingsslik (næst efter marcipan) M&M´s med peanuts, dejligt garn fra SG, som jeg er storforbruger af og smykker.


Smykkerne vil jeg tro, Åsa selv har lavet;
et armbånd i lækre farver og små søde øreringe, der matcher.
Tusind tak., Åsa- dejlig pakke at komme hjem til:-)


Den sidste pakke, jeg vil vise, er én jeg har sendt afsted,
og som min dejlige datter på efterskolen har modtaget idag.
Hun har været afsted i 10 dage nu og kommer hjem på sin første weekend imorgen-
uh, jeg glæder mig til at give hende et knus.
Jeg sendte hende te, som hun kan drikke med sine nye venner (det gør de nemlig om aftenen) et lille stykke af hendes yndlingschokolade, en bunke slikkepinde fra SG som hun elsker, post it mærker formet som talebobler, så hun kan skrive beskeder til sine venner eller noter til sig selv.


Og så en lille nøglering, hun kan bruge til sin værelses-nøgle.
Nøgleringen er lidt en kopi af én fra Etsy, som jeg dog har lavet kun i filt.
Min datter går på fotolinjen, derfor kameraet.

mandag den 28. maj 2012

Slet ikke nogen?


Der er ikke nogen, der har meldt sig til gaveleg endnu (se forrige indlæg)
Er der slet ikke nogen der er interesserede?

Knus Heidi

PS. Hvis du vil se, hvordan den farvestrålende gavepynt er lavet, så klik her
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...