Viser opslag med etiketten smølf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smølf. Vis alle opslag

lørdag den 18. august 2012

Se lige ham den sjove lille fyr her


Han kom i posten igår sammen med en give away jeg har vundet hos Rikke-
og nu kan jeg selvfølgelig ikke på stående fod huske, hvad de hedder dukkerne hér,
men jeg ved, de bliver samlet flittigt sammen hos mange bloggere.
Og tænk, nu er jeg ejer af en lille bitte micro én:-)


Det var smølfepuderne hér, som jeg har vundet-
jeg er ved at svulme over af glæde over at have vundet dem- jeg har jo en lille smølf inde i hjertet.
Tusind tak, Rikke- glæder mig til at sy smølfepuderne, og min datter ligeledes.

Hvis ikke du kender Rikke, så tag lige et smut forbi hende-
dog har hun vist lidt problemer med netforbindelse i øjeblikket, men hun vender stærkt tilbage-
og tjek så blognavnet, det siger ALT-
klik her for at besøge hende





Jeg skal igang med fødselsdags forberedelser,
foran mig venter en forårslagkage, frugtlagkage, hindbærmousse, bagte gitre og bollebagning.
God lørdag

fredag den 3. august 2012

Jamen er det ikke...


Jo, der er sørme kommet fint besøg fra selveste Konge Smølf.


Han bærer sin fine røde kappe med "ægte" pels, guldknap foran og krone på hatten.


I hånden hans svampe-scepter.
Ja, det er en rigtig konge.

Opskrift på selve smølfen er den samme som grundmønstret (billede i sidebar som linker videre til opskrift)

Her kommer opskrift på tilbehøret:
Alle forkortelser er samme som grundmønster
Tallet i parentes indikerer hvor mange masker der er efter omgangen/rækken

KRONE: (med guld)
8lm, saml til ring med 1km
1-4. 1fm i hver m (8)
5. *2lm, 1fm i 1. lm, 1fm, 1km* gentag ialt 4 gange
LUK AF

Kronen syes på huen- se billede for placering

KAPPE: (start med rød)
16 lm
start i 2. lm fra nålen, 15fm rækken hen, vend med 1lm
Lav ialt 13 rækker med 15 fm, vend hver række med 1lm (15)
14. (ingen lm til at vende med) start i 2.fm, 12fm, 2fm sammen (13) 
15. vend med 1lm, 13 fm (13)
16. (ingen lm til at vende med) start i 2.fm, 10fm, 2fm sammen (11)
17. vend med 1lm, 11 fm (11)
18. (ingen lm til at vende med) start i 2.fm, 8fm, 2fm sammen (9)
19. vend med 1lm, 9fm (9)
20. (ingen lm til at vende med) start i 2.fm, 6fm, 2fm sammen (7)
21. vend med 1lm, 7fm
LUK AF

Med hvidt:
1. RÆKKE:
Start øverst på kappen.
Hækl således 17 fm op hele vejen ned ad kappen, 
lav sidst maske (den 17. maske) i masken FØR hjørnemasken.
3fm i hjørnemasken, 
fortsæt henad kappens bund med 13 m, slut igen i masken FØR hjørnet.
3fm i hjørnemsken,
lav sidste 17fm op ad sidste side på kappen.
2.  RÆKKE:  
vend med 1lm,
17f, 2fm i 1m, 1fm, 2fm i 1m, 13fm, 2fm i 1m, 1fm, 2fm i 1m, 17fm
LUK AF
BINDEBÅND PÅ KAPPE (med hvidt):
7 lm,
næste masker hækles i toppen af kappen (halsen): 11fm,
fortsæt med 8lm.
Vend, start i 2lm fra nålen: 25fm,
Vend med 1lm, 25fm
LUK AF

Hæft alle ender på kappen.
Med sort syes tilfældige stikkesting i hånden, som skal ligne pelsens pletter;
nogle pletter laves med et enkelt sting, andre med to eller tre sting ved siden af hinanden.
Prøv at undgå at føre tråden om på bagsiden mellem hver prik,
det kan man gøre ved at føre tråden ind under øverste tråde i maskerne-
så forbliver bagsiden uden sorte tråde, det ser pænest ud, når kappen skal på smølfen.
Sæt kappen på smølfen og hæft de stropper til hinanden foran.

KNAP (med guld):
5fm i MR (5)
LUK AF

Sy knappen overn på stropperne på kappen foran

SCEPTER: (med rødt)
1. 4fm i MR (4)
2. *2fm i 1m, 1fm* (6)
3. 1fm i hver m (6)
4. 2fm i hver m (12)
5. 1fm i hver m (12)
6. 6x fm indtgn (6)
LUK AF

MED BRUNT:
1. 6fm i MR (6)
2-6. 1fm i hver m (6)
LUK AF

Sy små hvide pletter på svampen med stikkesting.
Fyld svampen med lidt fiberfyld, og luk hullet til.
Ingen fyld i den brune stav, sy staven til svampen.
Svampen hæftes på smølfens venstre hånd med nogle få sting.

søndag den 22. januar 2012

Lidt for drengene

Drengene skal ikke snydes, så her kommer gavemærker til dem.
Der er nogle i stil med pigernes og nogle meget, meget enkle og hurtige.
Gavemærkerne til drengene kan ikke så godt pyntes med perler og glimmer, så her har jeg leget lidt med formen istedet.


For at lave gavkortet som billedet ovenover, startes på samme måde som pigernes med cirkler- men her skal de limes i en stor cirkel.
Cirklen, jeg har brugt, er ca 17cm i diameter.


Cirklen klippes til, og deles i fire.


Så pynes der med et drenget motiv (man kan jo altid tænke på, hvad barnet kan lide)
Er det et stort motiv, er det sjovt at sætte motovet lidt ud over kanten og på den måde beskære motivet på en skæv måde.
Sæt en tekst i en taleboble (jeg har bare gjort det i frihånd med en tyk tuds til taleboblen og en tynd tuds til teksten)
Så limes på et stykke karton/papir for at lave en kant rundt om kortet, kanten klippes til med ca 5mm.


Til de meget, meget nemme gavemærker, skal der bare bruges en tegneserie (fx Anders And blad) og noget sort karton


Der klippes en strimmel ud fra tegneserien, og limes på det sorte karton.
Kartonet klippes til, så det danner en ramme på ca 5mm rundt om billedet.





tirsdag den 17. januar 2012

Opskrift på Gammel Smølf

Har lige haft min søster i røret: "hvornår kommer han", sagde hun utålmodigt.
Jeg syntes dog lige, jeg var nødt til at spise lidt efter at have vært til "stram op" (-det er jo januar)
Men ja, her er han. Hvad synes I?
Så mangler vi jo bare Smølfine:-)


Opskriften er den samme som på den almindelige smølf, så den vil jeg ikke bruge plads på her; al hvidt farve skal jo bare erstattes af rødt.
Istedet vil jeg give en grundig vejledning i ansigtet, da det er det, der gør hele forskellen.

Smølfen monteres og gøres klar.
Så skal 3 knappenåle placeres for at markere hvor skægget skal være.


Klip ca 26 tråde hvidt garn af en længde på omkring 20 cm .
Jeg har brugt alpakka garn til skægget; det skal nemlig være lidt "fimret".
Trådene syes på ansigtet som på billedet nedenunder.


Der syes først i en bue fra næse til øre og derefter syes de resterende tråde i en række under øverste række, dér hvor der godt kan være lidt mere fylde.


Så klippes skægget ned; bare i en lige række (klip så skægget er lidt længere end det færdig resultat skal være), skægget bliver klippet til om lidt.


Nu skal skægget krølle. Det gøres ved at tage en spids nål og pille alle trådene fra hinanden. Så kommer trådene til at krølle en smule og får det rigtige look.


Så kan skægget klippes i den rigtige facon, en bue op mod øret.
Til overskægget tages 4 tråde af ca 10 cm, syes fast lige under næsen. Klip overskægget til i den rigtige længde og tag med fingerspidserne fast om enden og drej skægget rundt i samme retning, som garnet er spundet, til det bliver spids for enden. Trådene til overskægget skal ikke pilles fra hinanden.


Øjenbrynene broderes med nogle få sting
Til sidst syes munden med ca 3 sorte sting af garn.




søndag den 15. januar 2012

Vejledning i barnevognsophæng

Som lovet kommer her en vejledning i at lave sin smølf om til et sødt barnevognsophæng.


Materialer:
uldfilt
broderigarn
sytråd
fiberfyld
filtkugler
selespænde
spids nål med stort øje
garn

Allerførst tegnes figuren, som smølfen skal sidde med, op. Jeg har valgt hjertet til pige og stjernen til dreng. 


Man kan selvfølgelig godt bruge almindelig filt; men jeg bruger det af uld, da jeg synes det endelige resultat ser mere eksklusivt ud.
Figuren syes sammen, husk at lade et hul stå åben til at vende i.
Når stjernen vendes, skal man lige have lidt tålmodighed med hjørnerne. Det er vigtigt at klippe spidserne ind inden stjernen vendes, ellers kan det ikke lade sig gøre at få spidserne ud.
Luk hullet til med usynlige sting.


Så skal navnet broderes på.
Jeg gør altid sådan, at jeg skriver navnet på et stykke silkepapir og sætter papiret fast med nogle knappenåle; så er jeg nemlig fri for at tegne på stoffet.
På pigens hjerte har jeg broderet med hvidt broderigan og på drengens stjerne lyseblåt.
Når navnet er broderet kan papiret rives af ligeså stille.


Så kommer næste trin med at lave ophænget. En hvid tråd (samme garn som hatten er lavet i) sættes fast i selespændet som på billedet ovenover.


Vælg 6 filtkugler (jeg bruger dem fra Søstrene Grene), men man kan også bruge træ- eller plastikperler. Hvis man bruger filtkuglerne sættes de på garnet med én tråd af gangen.
Ophænget fæstnes på smølfens hue; trådenderne hæftes inden i huen inden den syes fast på smølfens hoved.

Dernæst fæstnes filtfiguren med navn på smølfens hænder.
På hjertet kan smølfens hoved kigge ud mellem hjertets buer. På stjernen drejer man lige hovedet om på den ene side af øverste stjernespids.

Man kan selvfølgelig bruge ophænget til andet end en barnevogn, men husk at hvis du bruger ophænget til barnevognen, skal du ikke lade baby lege med det- det er kun til at kigge på og pynte med. Risikoen for at en kugle/perle/smølfearm mm falder af, vil kunne betyde kvælningsrisiko for barnet.

 

mandag den 9. januar 2012

Kære læsere

Tusind tak for alle de søde beskeder, mange besøg og ikke mindst tak til jer, der har meldt jer som faste læsere.
Dette havde jeg ikke drømt om, da jeg startede min blog for en måneds tid siden.
 Nu skal jeg vist bruge de næste dage på at besøge jeres blogge og finde ud af, hvordan jeg melder mig som læser (det er nok ret simpelt) Jeg er bestemt ikke nogen computer-haj, men jeg tager det skridt for skridt, for jeg er blevet forelsket i blog-land. Glæder mig til at lære jer allesammen bedre at kende

Jeg er blevet helt rørt og overvældet, så jeg kan simpelthen ikke vente med at vise, hvad man kan bruge sin smølf til.


Denne er tænkt til at skulle bruges som barnevogns ophæng.
Jeg har bare lavet et hjerte af uldfilt, broderet navn på og lavet ophænget af filtkugler og en clips.
Jeg laver lige en vejledning i weekenden og viser drenge versionen også.

Og så har jeg været ved at lime perler sammen.


Dem skal jeg bruge til en lille ting, jeg har været ved at lave til min datter. De skal bruges sammen med klistermærke flag.


søndag den 8. januar 2012

Opskrift på smølf

Herhjemme er der gået "sport i den" med at lave søde små hæklede figurer.

Første gang jeg så Maja Hansens første bog om små hæklede dyr, var jeg forelsket. Det er jo lige sådan noget, man har lyst til at sidde og hygge med om aftenen, og det tager ikke så lang tid, så man ikke bliver træt at projektet og aldrig får det gjort færdig. Jeg synes Majas figurer har det sødeste, naive udtryk og gode buttede proportioner.
Kære Maja; tusind tak for de fine bøger, du har lavet.

Det har givet mig lyst til at arbejde videre med denne form for figurer, og det er der kommet denne smølf ud af. Jeg har tilrettet og føjet til.
Og allerede nu, kan jeg fortælle, at jeg har Gammel Smølf på hæklenålen, og nogle ideer til, hvordan man kan bruge figurerne.

Men nu til opskriften.


Forkortelser:
MR: magisk ring
fm: fastmaske
stgm: stangmaske
lm: luftmaske
indt: indtagning
*-*: gentag

Garn: alt garn med en løbelængde på ca 165-170 pr 50 gram.
Hæklenål: 1.75

Tallet i parentes i slutningen af hver linje, indikere hvor mange masker der skal være

Hoved (med blå):
1. 6fm i MR
2. 2fm i hver m (12)
3. *2fm i 1 m, 1fm* (18)
4. *2fm i 1 m, 2fm* (24)
5. 1fm i hver m (24)
6. *2fm i hver m, 3fm* (30)
7. *2fm i hver m, 4fm* (36)
8-10. 1fm i hver m (36)
11. *1 fm indt, 4fm* (30)
12. *1fm indt, 2fm* til der er hæklet 21 m, slut med 1fm indt (22)
13. 1fm i hver m (22)
14. *1fm indt, 2fm* til der er hæklet 15 m, slut med 2fm (17)
15. *1fm indt, 1fm* til der er hæklet 10m, slut med 2fm (12)
16. fm indt 6 gange (6)
Luk af
Fyld med fiberfyld
Luk hullet til ved at sy rundt i hullet.

Næse (med blå):
1. 6fm i MR
2. *2fm i 1 m, 1fm* (9)
3. 1 fm i hver m (9)
4. *1fm indt, 1 fm* (6)
Luk af
Fyld med meget lidt fiberfyld.
Luk hullet til ved at sy rundt i hullet.

Øre (med blå):
1. 6fm i MR
2. 2fm i hver m (12)
3. 6fm i første 6 m
Luk af

Hat (med hvid):
1. 6fm i MR
2. 1fm i hver m (6)
3. *2fm i 1m, 1fm* (9)
4-6. 1fm i hver m (9)
7. *2fm i 1m, 2fm* (12)
8-9. 1fm i hver m (12)
10. *2fm i 1m, 3fm* (15)
11. 1fm i hver m (15)
12. *2fm i 1m, 4fm* (18)
13. 1fm i hver m (18)
14. 2stgm i 1m, 5stgm, *2fm i 1m, 5fm* (21)
15. 7stgm, 1fm i hver af resten (21)
16. 2stgm i 1m, 5stgm, 1fm, *2fm i 1m, 6fm* (24)
17. 1fm i hver m (24)
18. *2fm i 1m, 5fm* (28)
19. *2fm i 1m, 6fm* (32)
20. 1fm i hver m (32)
21. *2fm i 1m, 7fm* (36)
22-23. 1fm i hver m
Luk af

Krop (start med hvid):
1. 6fm i MR
2. 2fm i hver m (12)
3. *2fm i 1m, 1fm* (18)
4. *2fm i 1m, 2fm* (24)
5. *2fm i 1m, 5fm* (28)
6-7. 1fm i hver m
skift til blå
8-10. 1fm i hver m (28)
11. *1fm indt, 5fm* (24)
12. *1fm indt, 2fm* (18)
13. 1fm i hver m (18)
14. *1fm indt, 1fm* (12)
15. 1fm i hver m (12)
16. fm indt 6 gange (6)
Luk af
Fyld med fiberfyld.
Luk hullet til ved at sy rundt i hullet.

Ben (med hvid):
1.5lm
2. spring 1.lm over, 3fm, 5fm i sidste m
fortsæt rundt på anden side: 2fm, 4fm i sidste m (14)
3. 4fm, 2fm i 1m, 1fm, 2fm i 1m, 4fm, 2fm i 1m, 1fm, 2fm i 1m (18)
Næste omgang hækles i inderste lænke
4. 3fm, 7stgm, 8fm (18)
5. 3fm, 1fm indt, 1stgm, 1stgm indt, 1stgm, 1fm indt, 7fm (15)
6. 2fm, 3fm indt, 3fm, 2fm indt (10)
7-11. 1fm i hver m (10)
Luk af
Fyld med fiberfyld.

Hale (med blå):
1. 6fm i MR
2. *2fm i 1m, 1fm* (9)
3. 1fm i hver m (9)
4. *1fm indt, 1fm* (6)
Luk af
Fyld med meget lidt fiberfyld
Luk hullet til ved at sy rundt i hullet.

Arm (med blå):
1. 5fm i MR
2. 2fm i hver m (10)
3-4. 1fm i hver m (10)
5. fm indt 5 gange (5)
6-13. 1fm i hver m (5)
Luk af
Fyld med fiberfyld.
Luk hullet til ved at sy rundt i hullet.

Tommeltot (med blå):
1. 4fm i MR
2. 1fm i hver m
Luk af
Luk hullet til ved at sy rundt i hullet.

Montering:
Sy hatten på hoved og fæsten huens top med lille sting, så den bøjer ned forover
Sy næse på ca i midten af hovedet, næsen skal have et lille ekstra sting foroven, så smølfens næse stikker lidt opad.
Sy et øre på hver side, så øret stikker over huens kant
Sy hovedet til kroppen
Sy tommeltot på armen og påsæt armen på hver side af kroppen
Sy benene på kroppen; kan enten syes på, så smølfen sidder eller står
Øjnene klippes af 2 hvide filt ovaler, ca 1cm høje og limes på. Sy fransk knude i sort garn som pupil.
Sy mund med sort garn





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...