Viser opslag med etiketten hæklet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklet. Vis alle opslag

fredag den 6. december 2013

Hæklede julekugler- også for begyndere


På Kreative Dage  i Fredericia havde jeg en meget nemt hæklet julekugle med.
Jeg havde håbet, at skulle fylde et juletræ med dem på standen,
for at vise, hvor nemt man kunne lave noget pænt julepynt.
Tiden var ikke lige med mig, men istedet kommer opskriften nu alle læserne tilgode:-)

OPSKRIFT PÅ HÆKLET JULEKUGLE

Brug garnrester og hæklenål, der passer i størrelsen.
Jeg har brugt bomuldsgarn og glimmergarn og hæklenål nummer 3.

Hvor mange masker der skal laves afhænger af, hvor stor eller lille en kugle, man ønsker.
Til den store kugle har jeg slået 26 lm op og den lille kugle er der slået 18 lm op.


Den første række hækles med fm i lm, vend med 1 lm.
Derefter hækles hver række i bagerste lænke med fm, vend hver række med 1 lm.
Når der skiftes farve, gøres det ved den sidste maske på en række,
 lav derefter en lm med den nye farve og vend arbejdet (se billede ovenover)

Hvordan stiberne skal være, afhænger af humør-
den multifarvede kugle har jeg lavet med farver i tilfældigt mønster 
og nogle farver i 1 række, andre i 2 rækker.
Den 2-farvede kugle er lavet med 2 rækker af hver farve.



Hvor mange række der skal hækles afhænger af, hvor bredt arbejdet er.
Et stykke skal hækles 2 1/2 gang længere end bredden,
fx er denne 2-farvede kugle 6 cm bred....


....dvs den skal være 15 cm lang.
Når den sidste række er hæklet, samles endernes korte sider og hækles sammen med fm.
Bryd garnet


Luk kuglen til ved at trække en tråd gennem lænker med passende mellemrum-
se billedet ovenover.


Når der er trukket en snor gennem lænker hele vejen rundt,
trækkes i snoren så hullet lukker sammen.
Hvis hullet er svært at lukke, trækkes snoren gennem de samme lænker 
til hullet er helt lukket til.


Træk snoren om til indersiden og hæft.
Put fiberfyld i kuglen og luk hullet til i den anden ende.
Der skal nok puttes ekstra fyld i, inden hullet lukkes helt til,
for kuglen skal fyldes rimelig godt op, så den holder formen og top og bund (hvor hullerne blev lukket)
bliver presset pænt ud.
Hæft tråden og træk den ind i kuglen.
Til sidst trækkes et pænt bånd gennem kuglen.



mandag den 9. september 2013

Hæklet Hr Skæg


Imens jeg arbejdede med varer, som skulle have været med i Blogland i Boxland,
nåede der også at komme en hæklet Hr Skæg dukke gennem hæklenålen.
Det var en læser, der skrev til mig og spurgte, om sådan en hæklet Hr Skæg dukke
til hendes barnebarn var noget, jeg kunne hjælpe med.


Sådan en udfordring kunne jeg ikke sige nej til.
Ønsket var, at Hr Skæg dukken blev ca 30 cm lang og med aftagelig jakke.


Hr Skægs jakke er lavet med rigtig revers-krave 
(her kom min gamle lærdom om mønsterkonstruktion ind)
og en stor trykknap på indersiden af jakken.


Håret er syet fast til hovedet, så der ikke er nogle løse hår, der nemt falder af.
Og af samme grund er skægget hæklet af fastmasker.

Det har krævet en masse studeren af billeder med Hr Skæg, 
og særligt næsen er blevet lavet mange gange, for det var vigtigt, den fik den helt rigtige form,
så når man så dukken ikke var i tvivl om, at det her var Hr Skæg.
Jeg er godt tilfreds med resultatet,
og jeg har også fået en rigtig sød mail, at dukken er blevet taget rigtig godt imod.
Sådan noget varmer, og det betyder meget for mig, 
når jeg ved, at der er nogle som er blevet glade for mit arbejde- 
det er hele glæden ved at lave sådan nogle ting.

torsdag den 5. september 2013

Hæklede stjerne-rangler


En anden ting, jeg gerne ville have haft med på Boxland,
var disse hæklede stjerne-rangler.
Ranglerne er hæklet i 100% bomuld og fyldt med fiberfyld,
så de kan vaskes i maskinen.
Indeni ranglen er bjælder.
Man kan bruge ranglen til at lege med, eller hænge op i den hæklede snor.
På den ene side er åbne øjne med en smilende mund
og på den anden side er lukkede/sovende øjne med en rund mund.

Ligesom veninde-bamserne sælger jeg disse til intro pris: 150 kroner stykket,
normal prisen blive 199 kroner stykket.

Desuden kan de bestilles i farver efter ønsker-
hvad med en lyseræd og brun-stribet, eller en sort, hvid stribet med neon-kant.
Hér er absolut ingen grænser.

Ønsker du, at én af disse stjerner, så skriv til mig på:
migogmaya@hotmail.dk

tirsdag den 30. juli 2013

Kaktusser med farverige blomster


Inspireret af det dejlige vejr på Ærø,
fik jeg lyst til at lave nye kaktusser med farverige blomster.
Kaktusserne mangler at komme i "jord" og potte-
men det klarer jeg når jeg kommer hjem igen.
Katusserne kommer til salg til 75 kroner stykket, så hvis du allerede nu har udset dig en favorit du vil købe,
så skynd dig at skrive til mig på mail: migogmaya@hotmail.dk

Du kan også selv hækle kaktusser,
brug mine grundmønstre HER.


Blomsterne, jeg har pyntet med, har jeg lavet på denne måde.

Stor blomst (gul midte og lyserøde blade):
1. 5 fm i MR (5)
2. 2 fm i hver maske (10)
skift farve
3. *(1 stgm, 2 db stgm, 1 stgm) i samme maske, 1 km i næste maske* Gentag fra *-* hele vejen rundt til der er 5 blade
Bryd garnet og hæft ender

Mellemstor blomst (lyserød midte og klare lyserøde blade):
1. 8 fm i MR (8)
skift farve
2. 5 lm, 1 3db stgm i hver maske. Hæft med 1 km i de 5 lm´s sidste maske.
Bryd garnet og hæft ender.
Hvis man strammer maskerne lidt til bagpå, bliver bladene tættere- bestem selv

Mellem blomst (pink blomst med gul prik i midten):
1. 3 lm, saml til en ring med 1 km
2. 5 lm, *1 3db stgm, 1 km om ringen* Gentag fra *-* til der er 7 blad ialt.
Bryd garnet og hæft ende.
Hvis man strammer maskern lidt bagpå, bliver bladene tættere- bestem selv.'
Den gule midte er lavet med en lille fransk knude.

Lille blomst (de to små gule blomster):
1. 3 lm, saml til en ring med 1 km
2. *2 lm, 1 fm i 2. maske fra nålen, 1 km om ringen* Gentag fra *-* ialt 5 gange
Bryd garnet og hæft ender.
Denne lille blomst er sød at placere nogle stykker ved siden af hinanden, 
eller lave en gang franske knuder rundt om kaktussen.



onsdag den 24. juli 2013

Hånddukker til skuespil i Den Gamle By



NU vil jeg løfte sløret for, hvad de store hånddukker skal bruges til....
Jeg har hjulpet en teater-gruppe, Teater Skæg, med at lave nogle figurer til skuespillet Tommelise,
som skal vises fra næste uge i Den Gamle By i Århus.
Skuespillet bliver spillet hver dag klokken 13 og klokken 15 
foran Borgmestergården.
Desuden er dét med teater-gruppen noget, I kommer til at høre meget mere om i efteråret:-)
Se mere om skuespillet HER

Markmusen på billedet ovenover er lige så stor som skrubtudsen, 
dvs med hoved så stort som et menneskehoved,
og når den sidder på hånden går den næsten op til albuen. 
Det har været et virkelig sjovt arbejde at udføre- og udfordrende.
Ikke nok med at jeg skulle finde det rigtige udtryk til figurerne;
jeg skulle også tænke al det tekniske med dukkeføringen ind.


Jeg sendte også 2 noget mindre dukker afsted, de er nærmest en slags vanter,
og skal ligne 2 oldenborre søstre.
Ved de 2 hér, tænkte jeg, at man ikke måtte vær i tvivl om, 
at det var insekter, derfor har de fået de lange ben på.
Desuden fik jeg at vide, at oldenborrene var nogle rigtige "duller",
så derfor har jeg forsøgt at lave deres følehorn i siden så de ligner store øjenvipper
og har fået en gang blomster i håret.
Blomsterne er også med til at indikere til publikum, 
at hér er altså to piger.

Jeg skal ud at se skuespillet torsdag 8. august-
måske vi ses?



torsdag den 18. juli 2013

Vi trænger til is


Jeg har været ved at kopiere et par af de gode klassiske is
og omsætte dem til hæklede versioner.
Det krævede nogle eksperimenter at få ispinden placeret ordentligt i isen 
og uden at den falder ud- men nu fungerer det.



Og til stor glæde for Frederikke,
nu har hun en is, som aldrig smelter:-)


Er lige ved at eksperimentere lidt med astronaut-isen også;
men det driller med den lille vingummi i toppen....

tirsdag den 2. juli 2013

Fra dukker til hånddukker


Bag skærmen er der blevet arbejdet intenst det sidste stykke tid-
jeg er ved at vær færdig med et større projekt, som ha været SÅ sjovt at arbejde med.
Hvad projektet er, venter jeg lige lidt endnu med at fortælle, 
men hér får i første billede af projektet.
Opgaven lød: en skrubtudse som hånddukke, 
med hoved så stort som menneskehoved og en slasket krop.
Jeg har fået et manuskript, så jeg kunne sætte mig ind i figurerne-
og nu hvor hr. skrubtudse skal sendes afsted til afprøvning, 
bliver jeg lidt vemodig, for han har ligesom fået sit eget liv hen ad vejen,
og jeg føler, jeg kender ham ret godt.
"Ha´en dejlig rejse hr. skrubtudse og pøj pøj med dit ventende arbejde"


søndag den 23. juni 2013

Revideret udgave


For lang tid siden lagde jeg opskriften ud på Aben Albert.
Men på det sidste har jeg haft lyst til at ændre lidt på udseendet og lave en rigtig drenge- og pigeversion.

Igår skulle jeg til nordjylland for at hente teenage-datteren hjem fra efterskole (en meget bevægende dag)
og derfor røg den gamle opskrift og garnet med i tasken,
for det er da med at udnytte 4-5 timer i bilen.


Først er det Aben Alberte, som har været gennem hækle-nålen.

Selvom jeg har fulgt grund-opskriften er det bevet til en del ændringer:
-den stribede mave er blevet til en stribet bluse
-aben har fået tøj på (pigen en kjole og sløjfe i "håret" og drengen får overalls)
-ansiget har fået malet kinder på
-halen er blevet uden fyld
-tommeltotten er slettet
-små-ændringer i hækle-opskriften

Når både Alberte og Albert er på plads,
skal jeg nok lægge den reviderede opskrift ud-
og det bliver ikke den sidste reviderede opskrift; jeg har andre ting i tankerne:-)

tirsdag den 18. juni 2013

25 frugt og grønt om ugen


25 stks- så mange hæklede stykker frugt og grønt blev det til på en uges ferie.
Jeg havde medbragt en pose med nogle af de "rester", 
jeg havde tilovers fra de pakkede hækle-kits.
Det blev der en del hæklede sundt ud af; ting der skal ud til Smuksak hurtigst muligt,
da det ikke er alle, der kan eller har lyst til at gå i gang med hæklingen selv.
Priserne kommer til at ligge fra 29 kroner til 89 kroner (vandmelon har jeg ikke regnet ud endnu)

torsdag den 9. maj 2013

Diamant bryllup


Idag har jeg været til diamant-bryllup hos mine bedsteforældre
(godt nok lidt træt, da jeg var i London igår)
Tænk, at have været gift i 60 år, holdt sammen i tykt og tyndt og STADIG være forelskede.


Mine forældre, søskende og jeg havde sammen købt en større gave til dem,
men jeg kunne ikke dy mig for at lave en buket hæklede roser også-
jeg ved, det er noget især min bedstemor sætter pris på,
for hun har altid været skrædder og glad for håndarbejde, 
og derfor ved hun også, at der er blevet lagt kærlighed i arbejdet med roserne.
Roserne er hæklet efter min egen opskrift-
men de ville sørme også være fine til mors dag på søndag


Og så vil jeg da lige vise jer dagens æresbrev;
lykønskning fra Dronningen.

TILLYKKE BEDSTEMOR OG BEDSTEFAR 

søndag den 28. april 2013

Hvem har glemt sine sko?



Hov, der er vist én, der har glemt sine små sko.
Jeg ved ikke, om så små sko har et sko-nummer, men i centimeter måler de ca 4 cm under foden.
Jeg håber snart den lille pige kommer og henter sine sko igen,
for så kan hun få den matchende kjole med, jeg er ved at hækle til hende.



onsdag den 24. april 2013

Jeg har vundet en lagkage



Gitte var den anden dag ved at lave en lille ting man kunne give et bud på, hvad var-
i mine øjne kunne hendes projekt ikke være andet end en lagkage med lys.
og sørme om ikke, det var rigtigt.
Til gengæld for at gætte rigtigt, er jeg nu blevet ejer af to skønne lagkager.
De er bare SÅ SØØØØDE-
og Gitte havde endda sendt små kageservietter med, 
så Frederikke rigtig kan lege konditor i sit legekøkken.
TUSIND TAK, Gitte- de er ligeså fantastiske som jeg havde forestillet mig

torsdag den 4. april 2013

Mest læste


Efter at have været igang med at blogge i lidt over et år,
er der et tydeligt kendetegn på, hvilke indlæg, der bliver læst igen og igen.
På første-pladsen ligger mine små, nuttede elefanter
Læs opskriften HER


På anden-pladsen er et lidt atypisk indlæg, specielt for en kreativ blog:
indlægget med opskrifter på hjemmelavede romkugler.
Læs opskriften HER


Tredjepladsen tilhører indlægget med de søde, hæklede babyrangler.
Læs opskriften HER


Ind på fjerdepladsen kommer de hæklede mini-kaktusser.
Gad vide, hvor mange af dem, der efterhånden findes rundt om i de små hjem.
Læs opskriften HER


Og på femtepladsen er det de hæklede juletræer,
som jeg også selv har fremstillet ret mange af i december.
Læs opskriften HER

Hvilke indlæg kan I lide at læse generelt?

mandag den 25. marts 2013

Hæklede Kinder-æg babushkaer


Er det noget med en lille hæklet påske-gave til piger i alle aldre?
Jeg har fået lov at låne og vise jer dette billede, som dukkede op den anden dag hos Handmade Kitty,
hos hvem jeg har købt flere mønstre gennem hendes shop på Etsy.

Lige fra første gang, jeg så hendes hæklede ting, har jeg været yderst imponeret over
de meget gennemførte detaljer og den søde stil, som går igen på alle hæklerierne,
og derfor har jeg også fulgt hendes blog et godt stykke tid.

Opskriften på disse babushkaer/matroskaer er gratis og fåes på Handmade Kittys blog HER
Handmade Kittys shop findes HER



søndag den 24. marts 2013

To slags hæklede påske-harer


I min søgen efter nogle hæklede påske-harer, fandt jeg to vidt forskellige, 
jeg ikke kunne stå for.
Nu har jeg godt nok sat dem på en ranke, men de er også søde at hænge på grene.

De første harer er bygget op omkring starten på en oldemor-firkant.
Opskriften kan du finde HER

Da jeg hæklede dem, lavede jeg en lille ændring og brød ikke garnet, 
inden ørerne skulle laves men fortsatte bare op med kædesting.


Næsen og øjnene til haren har jeg snuppet i min datters børne-pakke fra Panduro 
og limet på med hvid lim.
Sløjfen er neon-bånd fra Stine, som er stukket gennem haren med en stor nål
og derefter bundet en knude og sløjfe.


Fordi harerne hér er blevet lidt frække og cool 
har jeg hængt dem på en tynd lædersnor fra Søstrene Grene.


De andre harer er bygget op om en cirkel; har før set noget lignende som påske-kyllinger.
Opskriften finder du HER

Jeg har hæklet harerne i dobbelt garn på nær halen.
Ørerne har jeg lavet af 10 luftmasker istedet for 8.


torsdag den 14. marts 2013

Hæklet kylling og stribede påskeæg


Da jeg sidste år, lavede denne lille kylling brugte jeg en fin hæklenål (nummer 1,75)
men i år har jeg brugt en 3´er, og den færdige højde på en kylling/æg er ca 4 cm.

OPSKRIFT PÅ HÆKLET KYLLLING:

Forkortelser:
MR: magisk ring
fm: fastmaske
indtg: indtagning 
udtg: udtgning
*-*: gentag
tallet i parentes efter en sætning indikerer hvor mange masker der er på omgangen efter den er hæklet

Krop:
1. 4fm i MR (4)
2. 4x udtg (8)
3. *1 udtg, 1 fm* (12)
4. *1 udtg, 2 fm* (16)
5. *1 udtg, 3 fm* (20)
6. 1 fm i hver maske (20)
7. *1 udtg, 4 fm* (24)
8. 1 fm i hver maske (24)
9. *1 indtg, 2 fm* (18)
10. *1 indtg, 1 fm* (12)
Fyld ud med fiberfyld
11. 6 indtg (6)
Bryd garnet og luk hullet til

Næb:
1. 3fm i MR (3)
2. 3x udtg (6)
3. i fm i hver maske (6)
Byd garnet, tryk næbbet fladt og sy på kyllingens krop

Vinge:
1. 3fm i MR (3)
2. 3x udtg (6)
3. i fm i hver maske (6)
4. 6x udtg (12)
5. 6x indtg (6)
Bryd garnt, tryk vingen flad og sy på kyllingens krop

Brodér et par små øjne enten med brodérigarn eller sort strikkegarn

Ønsker man at lave de hæklede æg, bruger man opskriften på kyllingens krop
og udelader al "pynten"
Jeg har lavet nogle af æggene stribede (én række af hver farve),
og ti det har jeg et lille fif for at lave næsten usynlig farveskifte.



Når jeg skifter til en ny farve, stikker jeg hæklenålen gennem bagerste lænke
 på næste maske og trækker den nye farve igennem 
som til en kædemaske (altså gennem bagerste lænke og masken på nålen)


Så er der lavet en kædemaske, og jeg begynder at hækle omgangen fra næste maske


Den sidste maske på omgangen ender under kædemasken, jeg lavede i starten af omgangen.


Så er jeg klar til at skifte farve igen, jeg bryder ikke garnet 
mellem hver farveskift til striber som disse.

tirsdag den 12. marts 2013

Små hæklede påskekyllinger og -æg

Hold nu op, hvor har jeg fået mane mails det sidste døgn i forbindelse med afprøvning af hæklekits.
Jeg har brugt hele aftenen på at svare tilbage på alle mails,
og kan kun sige det bliver rigtig svært at vælge så mange fra, for allerhelst havde jeg lyst til
at forære jer allesammen et hæklekit, fordi I er så søde.

Men nu til lidt påske-hækleri



Husker du disse små påskekyllinger fra sidste år?
Sidste år lavede jeg vinger af vævede bånd, men i løbet af ugen vil jeg opdatere opskriften
 med hæklede .
Man kan også bruge opskriften til at lave små æg, så udelader man bare al "det ekstra"
Opskriften kan du finde HER

lørdag den 2. marts 2013

Forbedring af de hæklede lakridskonfekter


Jeg har lavet en lille forbedring af de firkantede lakridskonfekter;
nu er der ikke så mange tråde, der skal hæftes, og kanten bliver fin hele vejen rundt.

Rettelsen er en mindre firkant som sluttes af med en runde om hele firkanten:

De firkantede lakridskonfekter består af et lag per farve,
hver lag hækles således:
4lm, start i 2. lm fra nålen
Hækl en række af 3 fm, lav ialt 3 rækker. Hver række vendes med 1 lm
Lav en omgang om firkanten således:
1 lm, 2 fm i første hjørnes maske, 1 fm, 3 fm i 2. hjørnes maske, 1 fm, 3 fm i 3. hjørnes maske,
1fm, 3 fm i 4. hjørnes maske, 1 fm, 1 fm i det hjørne hvor der blev startet med 2 fm, luk med en km

Jeg har også rettet opskriften til HER

lørdag den 23. februar 2013

Sprutter til Josefine


Når nu jeg kan hækle og samtidig gerne vil hjælpe til, hvor jeg kan,
har jeg selvfølgelig meldt mig til indsamlingen af sprutter hos Josefine.
Sprutter der meget snart skal afleveres til neonatal afdelingen på Skejby.
Hr og frøken regnbue, samt hr og frøken neon-strib bliver sendt afsted med posten 
OG al mulig held og lykke til de meget små babyer og deres forældre.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...