Viser opslag med etiketten bog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bog. Vis alle opslag

torsdag den 19. december 2013

Fletværk- min nye yndlingsbog


Jeg er begejstret, forelsket, fascineret, imponeret...ja, der er vist ingen tvivl om,
at jeg synes denne bog Fletværk udgivet hos Klematis er fantastisk:-)
Sådan havde jeg det også, da jeg første gang for et års tid siden var inde på
det mor og datter kan med papir er intet mindre end utroligt.


Se nu bare denne flette kugle.... jeg er absolut ikke i tvivl om,
at når juleferien indtræffer imorgen, så skal kuglerne afprøves.


Når jeg kigger i bogen og studerer skabelonerne,
kan jeg ikke lade være at tænke på, 
hvilket arbejde, der ligger bag udregningen af modellerne-
det er ikke underligt at den ene halvdel af forfatterne er arkitekt.


Flettede julehjerter har også fået en ny betydning,
når jeg imponeres over de flotte hjerter på træet ovenover.

Jeg har haft bogen med på arbejdet for at vise den til mine kollegaer,
og alle fik samme wow-oplevelse som mig,
og det resulterede faktisk i, at én af mine kollegaer bestilte bogen som julegave til sin far på næsten 80.
Der er ingen tvivl om, at bogen rammer en meget bred målgruppe.
Bogen fåes hos Klematis til 300 kroner, men så får man også en rigtig lækker og stor bog.
Som altid kan man på Klematis´s hjemmeside bladre og se hele bogen,
inden man bestiller den- se mere HER

tirsdag den 10. december 2013

Julefryd og Englelyd


Endnu en lækker bog har fundet vej hjem til matriklen-
denne gang en bog med rigtig meget inspiration til pynt i hjemmet her op til jul.
Bogen er fyldt med lækre billeder, så jeg har haft svært ved at vælge,
hvilke ting, jeg gerne vil fremhæve.


Bogen er skabt af en blomsterbinder og fotograf,
så der er ikke sparet på lækkerierne og stemningen.
Blandt andet er der mange gode fif til juledekorationer, pynt og borddækning.
Særligt det med borddækningen er jeg glad for,
for det er virkelig et område jeg gerne vil være bedre til,
og med alle de enkle fif jeg finde hér, er det ingen sag at komme igang.


I afsnittet om julepynt, er der den finurligste måde at bruge de moderne uroer med clips-
tror nok lige, jeg er nødt til at pille datterens perleplader ned af vores uro for en måneds tid:-)


Når julen er ved at være forbi,
kan man finde nogle søde og fine måder at få hyggen frem udenfor-
jeg er ihvetfald sikker på, at jeg også vil lave lidt lækkert til fuglene udenfor-
så har min datter og jeg også lidt at sidde og kigge på og snakke om,
når vi sidder og hygger og kigger ud af vinduerne.

Bogen er udkommet hos Klematis, koster 299,95.
For de penge får man hele 160 siders guf til øjnene og masser af inspiration mange år frem.
Du kan se hele bogen lige HER 

onsdag den 4. december 2013

Julehæklerier


Maja Hansen har lavet endnu en skøn bog,
nemlig en bog fyldt med jule-hæklerier.
Hæklerierne er i Majas sædvanlige unikke og humoristiske form.
Der er alt lige fra små agern, hjerter og kræmmerhuse til rensdyr, engle og andre julefigurer.


Mine absolutte yndlingsfigurer i bogen er julemanden og hans kone.
Normalt er jeg ikke til nisser, men parret hér har jeg ikke noget imod at stille frem år efter år.
Ja, faktisk er jeg gået igang med julemanden,
og opskriften er nem at gå til og sjov pga de forskellige former.


Hvis jeg får tid, håber jeg at kunne nå at lave nogle figurer fra Krybbespillet-
de er nemlig også bare fantastiske.
Bogen er næsten lige udkommet hos Klematis, og fås for kun 100 kroner.
På Klematis´s side, kan du se hele bogen lige HER
hvor du også kan bestille den.
TAK, for endnu en dejlig bog, kære Maja

lørdag den 3. august 2013

En bog jeg MÅTTE afprøve


Lisbet har skrevet endnu en bog; denne gang en hæklebog med firkanter.
Og som altid når det er noget fra Lisbets hånd, så er der gang i farverne.
Fristelsen for at afprøve nogle af firkanterne var simpelthen for stor,
og når først jeg kom igang, var det slet ikke til at stoppe igen;
Hvordan skulle den næste firkant laves? Hvilken farve skulle jeg vælge næst?
Det er så spændende at sidder dér med sin firkant og næsten ikke kan vente med at se resultatet.


Jeg har nu lavet 4 firkanter, valgt pastelfarver som passer til sommerhuset,
så nu har jeg bestemt mig for, at hver gang jeg er i sommerhuset, 
skal der hækles videre på firkanterne (hvis jeg kan vente) 
og så skal det blive til et rigtig sommerhus-tæppe på et tidspunkt.


Udover de mange forskellige firkanter i bogen,
så er der rigelig forslag til, hvad firkanterne kan bruges til-
det er jeg ret vild med, for man vil jo gerne bruge de flotte firkanter til noget.


Der er både større og mindre projekter at gå igang med,
fx taske, pyntepude, bakkeserviet, bordskåner, sædebetræk til skammel, bakkebånd og iPad-cover.


Eller måske man bare vil bruge nogle af mønstrene inde i firkanten,
fx denne blomst som er blevet til en servietholder.


Og se, denne side kunne jeg ikke stå for; 
Lisbet får fortalt på sin egen finurlige måde, at hun er meget mere end hæklede firkanter.
Titlen blonder og brosten er nemlig navnet på én af hendes butikker, som du finder HER

Hvis du vil købe denne bog, kan den fås for 100 kroner lige HER,
hvor du også kan se mange flere billeder fra bogen og blive fristet ligesom mig. 

torsdag den 20. juni 2013

Cupcakes, cupcakes og mange flere cupcakes


Én grund-opskrift, uendelige kombinationer:
cupcakes med flødeskum, cupcakes med frugter, cupcakes i alverdens farver-
du bliver ikke færdig med kombinationerne lige foreløbig med denne bog i hånden.


Min skønne med-blogger Elena, har lavet en rigtig fin bog,
hvor du kan hækle cupcakes lige efter dit humør og smag.
Jeg har selv fået lyst til at hækle disse smukke cupcakes i dejlige saftige farver


Eller/Og måske nogle sommer-vaiationer med jordbær og vandmeloner- uhm.


Bogen starter med en grundopskrift og nogle gode råd, før du går igang med hæklingen-
derefter følger side efter side med inspirerende billeder til at lave sine egne cupcakes.
Der er masser af opskrifter til diverse pynt, 
og bagerst i bogen opskrifter på at variere cupcakesene med diverse kanter, flødeskum og creme.

Bogen er blevet udgivet hos Klematis og kan købes for 100 kroner
(forstår ikke de kan lave bøger til så få penge:-))
Se meget mere HER

tirsdag den 14. maj 2013

Strikketips


Hér er strikkebogen, jeg ville have ønsket, jeg havde,
dengang jeg startede med at strikke.
Jeg ledte og ledte rundt efter bøger, jeg kunne sidde med og ligeså stille prøve mig frem,
men fandt kun et par stykker, som jeg kunne støbe sammen til noget, jeg kunne bruge.
Men denne bog: Strikketips af Sys Fredens som netop er udkommet hos Klematis
vil jeg virkelig anbefale til alle, både nybegyndere og mere erfarne.


Bogen indeholder en masse grundviden 
(noget af det lidt mere kedelige men som er NØDVENDIGT for at strikke)
lige fra garnkvaliteter, banderoler, strikkeprøver og forkortelser i opskrifter...


....til en masse tips, bla begyndertips, måder at lave sammensynings-kanter, udtagninger/indtagninger, knaphulle mm


Og til sidst de sværere teknikker som flerfarve-strik, magic-loop teknik.
OG aller, allersidst hvordan man monterer, presser omregning af opskrifter mm

Du kan købe bogen hos Klematis lige HER for kun 100 kroner.
-og der er flere billede fra bogen
Jeg tror måske, jeg er nødt til at forære én til min kollega, som meget gerne vil strikke 
men ikke tør gå igang, fordi hun er bange for at pille op og derved ødelægge arbejdet.

søndag den 5. maj 2013

Æbler og noget om en gavebog



Et umage par; æbler med orm. 
Dette var en opgave, jeg har sagt ja til at hjælpe Ketty med at lave.
Kender du ikke Ketty, så smut lige forbi hendes "himmelspjæt" for hun har gang i mange kreative ting,
og til sommer kommer et nyt familie-medlem,
 så Ketty er også ved at forberede med lækre hjemmelavede ting til den nye baby.

Stor var min nysgerrighed, hvor hun havde fundet sådan nogle fine æbler;
de er fra "bonderøvens kone" (Theresa Maria Jessing) som har lavet en lækker gavebog
med masser af ting til børn indenfor stort set alle kategorier.


Blandt mine favoritter er Palle alene i verden-broderiet,
wauv, hvor er det fint lavet.


Der er også mønstre til både strikket og syet børnetøj,
fx denne klassiske anorak.


Og hvem kan stå for sådan et fint selv-bygget køkken,
lavet så det passer til det klassiske Brio-komfur.
Bogen er fyldt med Marias smukke og humoristiske tegninger,
som man forøvrigt også får et glimt af på hendes hjemmeside: sort lakrids 

søndag den 7. april 2013

Mere Alvildas


Kan I huske, jeg fortalte så begejstret om Alvildas malebøger?
Nu er jeg igen blevet begejstret for den fantasifulde og inspirerende verden,
som Alvilda har.
Se bare her, hvor nogle få billeder er affotograferet fra bogen,
som ellers bare er sprængfyldt med gode idéer.


Pigerne kan lave deres egen modeshows collage,
med masser af fif til, hvordan og af hvad man kan lave tøj og accessories. 


Drengene kan så lave fantasifulde robotter-
alle lavet med rigtig gode detaljer og billeder på hvordanman kan variere arme, øjne mm


Eller hvad med et helt hav med vandmænd lavet af servietter og kridt,
og små glitre-fisk af skinnende papir


Det er ikke kun collager men også 3D figurer som de her skønne elefanter.


Og sidst min absolutte favorit i hele bogen; 
de skønneste insekter lavet af mønstret papir og slikpapir.
Kan se dem med en snor og hængt på pyntegrene.

torsdag den 28. februar 2013

At inspireres af fortiden


I vinterferien satte Wenche en masse lækkerier til salg, 
og jeg var så heldig at få fat på 2 mega-lækre stykker stof: mumi-stof i lækre farver og retro-stof med fugle.
Men ikke nok med det, så sendte Wenche en bog med-
det er en ældre bog med masser af idéer indenfor stort set alle kategorier af håndarbejde.
Jeg elsker at kigge gamle bøger og gammelt håndarbejde og omsætte det til nutiden.


Fx er broderi jo ved at være meget moderne igen, så hvad med at afprøve forskellige teknikker 
og lave dem til små lavendelposer eller gaveposer


Drømmer om at jeg en dag kan dække påskebordet med æggevarmere,
kan se dem her i nye pastelfarver.


Strikket baby-tøj er ren luksus, og futterne hér går aldrig af mode.
Jeg kan ikke lade være at ændre i opskrifterne, når jeg strikker,
så hér kunne jeg godt finde på at lave dem ensfarvet med en lille hæklet kontrast-kant 


En ting, jeg nok kunne finde på at lave til min datter, er den søde forklæde-kjole.
Kan se den i Liberty-stof og måske kantet med en lille flæse.

Bliver du også inspireret af ældre håndarbejde?

søndag den 9. december 2012

En FANTASTISK bog


Jeg har savlet, bladret forfra og bagfra og sukket mange gange
over alle de lækre og kreative ting, som Lisbet har fået med i sin bog.

Jeg har fulgt Lisbets blog længe og husker tydeligt dét indlæg,
hun lavede, som var starten på hendes nu udkomne bog.
Og nu er hele herligheden på 96 sider udkommet hos Klematis,
en bog spækket med dejlige ting, man kan lave af både nye materialer og ting,
som allerede befinder sig i hjemmet.


Jeg kan bare SLET ikke stå for de søde fuglehuse, som jeg har været nødt til
at lave nogle eksemplarer af til pigerne (store som små) i familien.


Modellerne og beskrivelserne er nemme at gå til, og jeg har været ved
at eksperimentere med at stryge stof på karton til mine variationer af fuglehusene.
Jeg mangler kun at skaffe den lille fugl, så er jeg sikker på de bliver et hit. 


Et projekt mere, jeg ikke kunne vente med at komme igang med, er Lisbets retro stjerner.
De er også fine med hul-mønstre i.

Hvis bare du er en lille, bitte smule kreativ, så kan jeg kun anbefale denne bog.
Den kan købes hos Klematis for 200 kroner-
hvor du også kan se flere billeder fra bogen HER

mandag den 23. juli 2012

Et dukkeeventyr


Min mands faster er et spejlbillede af mig selv-
ihvertfald på den kreative front.
Hun har. ligesom jeg, været på dukkekursus- dog med en del års mellemrum- og elsker de gamle dukker á la dem Tusindfryd idag laver.
For nogle uger siden var faster A på loppemarked og fandt denne her bog-
hun har et eksemplar selv hjemme; men hun tænkte, at den måtte være noget for mig.


Nu er bogen så landet i min postkasse, og den er rigtig sød-
med historien om Snehvid og Rosenrød.


Historien fylder halvdelen af bogen, derefter kommer vejledning i at lave dukkerne,
som er strikkede og ikke med trikot-stof.


De er selvfølgelig stoppet med uld, men se lige hvad der står.....
Hvor er jeg glad for, man idag kan gå på nettet, betale med sit kort og vupti så kommer posten med det.


Tusind tak, Anette- bliver rørt, når nogen tænker på mig sådan.
Det er en rigtig sød bog

mandag den 4. juni 2012

Typisk 70´erne


Se lige de her dukker- med lynlås i maven, så babyen kan komme ud.
Jeg ved ikke, om det er med vilje, de to piger skal se ud som om de holder hinanden i hånden.....
man var jo lidt frisindet dér i 60´erne og 70`erne


Bøgerne er en lille gave fra min mor- hun samler på dukker og dukkehuse-
men jeg tror ikke de her bøger var, hvad hun regnede med.
Jeg kunne simpelthen ikke lade være at grine, da jeg så billederne, de er da meget sjove,
men min datter får altså ikke én af dem her:-)

Der var også en lidt nyere bog, hvor der var massér af tøj til baby born
og en bog om teater-dukker

Jeg tror ikke, jeg får brugt bøgerne,
men de er meget sjove at kigge

Og hende her er da en lille nuser.

Og nu kan jeg se, fast læser er kommet op på 200-
jeg finder en vinder i løbet af aftenen på de to pakker med punches
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...