onsdag den 11. juli 2012

Dejligt kirsebær

                              
                                    
                               
For et stykke tid siden lovede jeg opskriften på dette kirsebær.

Kirsebær, lav 2 stks
1. 6fm i MR (6)
2. *2fm i 1m, 1fm* (9)
3. *2fm i 1m, 2fm* (12)
4-5. 1fm i hver m (12)
5. *1fm indtg, 2fm* (9)
6. *1fm indtg, 1fm* (6)
LUK AF, PUT FYLD I OG SY HULLET TIL

Stilk:
Hæft med grøn i midten af det ene kirsebær.
Lav ca 25 lm- eller hvor lang du gerne vil have stilken.
Hæft i midten af det andet kirsebær

Blad:
6lm
start i 2. lm fra nålen, 1fm, 1/2 stgm, 2 stgm, næste laves i samme m (sidste maske): 1/2stgm +2fm + 1/2 stgm.
Nu er man kommet over på modsatte side af rækken af lm, maskerne laves nu i underste lænke:
2 stgm, 1/2 stgm.
Sidste masker laves i samme m: 2fm.
Lav km i første maske fra starten.
SY BLADET TIL STILKEN.
Lav evt et blad mere hvis ønskes.





mandag den 9. juli 2012

Broderi-kasse


Broderi og broderimønstre dukker op flere og flere steder-
personligt tror jeg ikke, broderi har toppet endnu.


Hvad er mere passende til sit broderigarn end en kasse med broderimønstre?
Denne lille kasse har jeg for nylig købt i Søstrene Grene.
Det er lige før, man kan kopiere mønstret af til noget andet, fx ovenpå et tørklæde.


søndag den 8. juli 2012

Sagde du ballondyr....

Engang imellem tager vi en tur over grænsen, når vi er på besøg ved svigerforældrene i Sønderborg.
Og dét er lige, hvad vi har været denne weekend.
Tænk, at man kan komme i et almindeligt tysk center, og så blive imponeret.


Men kunne ikke lade være starks at skulle have telefonen frem og atge billeder af de sjove ballondyr,
der var udstillet.


Først billeder fra dyr i zoologisk have.


Tænk en masse timer der ligge i at lave dem-
og gad hvilken luft der er i ballonerne for at de ikke bare taber luften




SÅ LIDT BILLEDR AF BALLONDYR FOR PIGER


Sommerfuglen kan man MÅSKE øve sig i at efterligne...


Blomsterne må have haft en tråd viklet om ballonen,
da den er pustet op for at lave linjerne, der definerer blomsterbladene


Snehvide og de syv små dværge


OG LIDT BILLEDER AF BALLONDYR OG -FIGURER FOR DRENGE


Den mest fantastiske drage


Masser af pirater i slåskamp


Eller hvad med en hel Harley i balloner.

fredag den 6. juli 2012

Dejlige gaver...


...er hvad jeg nu kan give min datter i 3-års fødselsdags gave.
De lækre babushka dyr og elefant sparebøssen er naturligvis købt hos Mette
Og ligesom alle de andre ting, jeg har købt hos Mette, er kvaliteten helt i top.

Der har været stille på det kreative de sidste dage;
jeg har desværre fået en kedelig besked: har piskesmæld og et brud på lænden.
Jeg kunne ikke forstå, jeg blev ved at have det skidt efter trafikulykken i april,
så har været ved en specialist i denne uge, og må indrømme, jeg har haft et par hårde dage denne uge.
Idag har jeg ventet på at få svar på om jeg skulle opereres i lænden... det er godt nok nerveprirrende
at sidde og vente på sådan et svar.
Når det har noget med ryg og nakke at gøre, så blive jeg altså ret nervøs.
Men svaret blev, at de ikke opererer lige nu, så må tiden vise, om det bliver bedre eller værre.
Nu må jeg fortsætte mine behandlinger ved kiropraktor, som er nødt til at hive piskesmældet op igen,
for at kunne arbejde nakkesøjlen (hedder det det?) på plads igen.
Behøver jeg at sige, at næste gang, skal jeg have en veninde med, som kan være hos mig,
når jeg skal køre hjem igen....

mandag den 2. juli 2012

Mere kontor-lir med geometriske mønstre


Når først man er kommet ind i et mood, så er det som om man ser alting omkring sig i det skær.
Jeg falder for det geometriske og simple lige nu.
Selvfølgelig lidt præget af min teenagedatters fornyelse af sit værelse


Den anden dag faldt jeg over dette billede (noget kønnere end mit billede:-))
Man kan finde en DIY på krukkerne og hvis nok også printe skabelon ud i farver her.-
og klikker du på linket, tro mig, så kommer du ikke derfra den første time.


Jeg har dog prøvet mig frem med nogle trekanter i forskelligt papir;
matchende hvad der ellers står fremme på ovennævnte datters skrivebord.
og limet dem på et andet stykke karton.
Det kræver lidt præcision, men med tålmodighed går det.

søndag den 1. juli 2012

Kuverter a la FermLiving



Grafiske mønstre og simple farvekombinationer præger i høj grad,
hvad der i øjeblikket sker i de forskellige trends.
Og jeg er ligesom mange andre forelsket i FermLivings lækre sager
-senest en pude, jeg lavede hjem til mig selv.

Derfor var min begejstring også stor, da jeg fandt lækkert papir i Søstrene Grene,
der lige rammer den stil-
tro mig; mit lager er fyldt op til randen af papir nu.
Papiret har den helt rette tykkelse og lækre knitrende lyd, der kan laves smukke kuverter af.


Når jeg laver en kuvert, bruger jeg en "købe"-kuvert som skabelon.
På papiret fra Søstrene Grene, kunne jeg få to kuverter ud af.
Til foeret i kuverten har jeg brugt ensfarvet papir i gråt- det synes jeg matcher det simple look.

Kuverterne har jeg foldet, limet foeret på og kanterne sammen med limstift.
Når kuverten på et tidspunkt skal lukkes, har jeg klistret
tyndt dobbeltklæbende tape på (fåes I Panduro)


Jeg synes kuverterne er fine, som de er;
men man kan jo gå skridtet videre og pynte dem yderligere


Her har jeg prøvet mig frem med lidt tusch og maskingtape.


En lille fræk hund er det blevet til, farvet med lidt pink tusch som kontrast.


Et andet grafisk mønster oven på det grafiske er også en mulighed- og meget bloglands agtigt:-)


Maskingtapen er rigtig sjov med dens klare farver


På den ene kuvert er tapen sat på hele vejen rundt,
og den anden har jeg tegnet op bagefter med sort tusch, så det ligner en flagranke.


Der er uanede af muligheder.
Jeg ved ikke, hvad der er med mig og kuverter, men jeg synes bare de er fantastisk dekorative at have stående/liggende fremme,
så det gør jo ikke noget at papirlageret nu er godt suppleret op.


fredag den 29. juni 2012

Kan I huske mine strømpedyr?

Billedet er affotograferet fra BoligLiv nr 7, 2012

Det var ihvertfald mine strømpedyr, jeg kom til at tænke på,
da jeg så dette billede.
Hvis man nærstuderer bamsen, kan man se på hovedet, at det ligner tåen på en strømpe, og jeg vil tro,
armene og ørerne er klippet af den anden sok.
Billedet er hjemme fra illustrator Camilla Engmans hjem (hun har også en hjemmeside)
Jeg var meget forelsket i strømpedyrene- men nu elsker jeg dem liiiidt mere.

torsdag den 28. juni 2012

Søde ting til pigeværelset



Der er ankommet den dejligste pakke her til matriklen.
Som tak for at lave en lille gave til Nannas datter,
kom denne her pakke den anden dag.
Pkken indeholdt et rigtig fint sættekassehus, så piget og dejligt at se på.


Wallstickers i yndlingsfarven pink og en lille bambi i lilla.
Overvejer om de skal sidde på lillepigens utroligt, kedelige hvide tøjskab eller hendes dør


Et fint lille billede- det skal helt bestemt sættes i en ramme, som Dorthe har gjort,
mega lækker ugle til vinduet (tror nok jeg napper den og hænger op på mit kontor)
Desuden en lille pose med lækkerier, som Frederikke allerede har haft små fingre i flere gange.


Og nu jeg viser det nye sættekassehus, så se lige
hvad der står på trappetrinnet ovenover: et hus fra Mette :-)


Tror aldrig jeg har fået vist huset,
men jeg er rigtig glad for det og synes det pænter SÅ godt inde på pigeværelset.

Nanna: jeg er RIGTIG glad for vores byttehandel.
Alt hvad der var i din pakke, var lige mig/Frederikke.
 TUSIND TAK

mandag den 25. juni 2012

Undgå at hæfte for mange tråde


Så er jeg tilbage i samme gear som før.
Havde en masse hængepartier efter ferie, jeg var nødt til at få på plads.
Lige nu er jeg ved at færdiggøre nogle pakker, jeg skal have sendt og jeg vil gerne at hver pakke
skal indeholde én hæklet ting.
Men jeg hader at hæfte ender- gør du ikke også det?
Derfor har jeg fundet på en lille løsning (ved altså ikke om den allerede er "opfundet":-))


Mit lille trick består i at lægge trådenden/enderne ind under de nye masker, mens man hækler.
Jeg tager dem med ind under cirka 10 masker.
Når jeg er færdig kan jeg bare klippe alle trådenderne af istedet for
at skulle lægge dem under masken med en nål.
Det sparer virkelig masser af tid, hvis der er mange farveskift fx.

fredag den 22. juni 2012

Der er travlt




Der arbejdes i øjeblikket på bloggens design.
Det er søde Mette, der er igang ed at hjælpe mig.
Hun har jo været så sød at tegne min nye header, og da jeg hele tiden
blev ved at have hængepartier, så tiden går med det istedet for at gøre bloggen pæn igen,
er Mette trådt til.
Mette: jeg elsker dig (altså I ved hvad jeg mener:-))
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...