torsdag den 10. maj 2012

Én hæklet elefant kom marcherende...


Den her elefant har jeg haft inde i mit hoved længe- nu er den kommet ud.
Elefanten kan bruges til børnetøj, sengetøj, puder, syes på vimpler mm



Hermed følger opskriften på den hæklede elefant,
inkl vejledning i hvordan man laver magisk ring


Jeg har brugt bomuldsgarn ca 170 m/50 gr og hæklenål 2,5

Forkortelser:
MR: magisk ring
lm: luftmaske
fm: fastmaske
hstgm: halv stangmaske
km: kædemaske
tallet i parentes indikerer hvor mange masker der skal være efter omgangen

Start med 6 fm i MR (6)

VEJLEDNING I AT LAVE MAGISK RING


Den lange snorende (den til garn-nøglet) snoes om pegefinger og lillefinger som normalt.
Den korte ende, husk at lave den længere end normalt, snoes om lange- og ringefinger som billedet


Når man skal hækle fastmaskerne, gøres det ved at føre hæklenålen under de to snore om ringe- og langefinger.
Hækl så mange fastmasker på denne måde, som der skal bruges (her til elefanten 6fm)


Når det antal fastmasker, man skal bruge, er hæklet om snorene,
hiver man i den korte snor ende, så maskerne bliver trukket sammen til en ring:
 herved navnet MAGISK RING.
Man kan lige "nulre" enderne pænt sammen og lægge maskerne ned, så cirklen er pæn rund.

FORTSÆT MED NÆSTE RUNDE PÅ ELEFANTEN:
2 fm i hver m (12)

TREDJE RUNDE:
*hstg, 2lm i forlængelse af hstgm (dvs ikke ned i næste maske), 1fm i 2. lm fra hæklenålen, 1km i bagerste lænke i samme lm som fm netop er lavet, hstgm i næste m fra forrige runde*
Gentag dette én gang mere til næste ben på elefanten 

Billedet her viser hvordanman fortsætter lm i forlængelse af hstg
Og hvordan det ser ud, når man har lavet begge luftmaskerne og skal til at lave fm
Når man skal lave km i underste lænke fra fm man netop har lavet, ligge lænken lidt under enden af hstg
Efter benene fortsættes runden med 8 fm, slut af med at lave 2 lm i forlængelse af sidste fm.
Luk af


Snablen startes i første fm lige efter andet ben:
lav 6lm.
Hækl tilbage ved at starte i 2lm fra hæklenålen: 1km, 2lm hækles sammen til én (før nålen gennem lm og træk snoren med tilbage og derefter nålen gennem næste lm og træk snoren med tilbage, til sidst trækkes snoren gennem alle tre masker på hæklenålen), 2km, fortsæt med 3 km op ad hovedet.
Luk af.

Når snablen er hæklet, fortsættes med km op ad hovedet
Øre:
4fm i MR (4)
Dernæst 2fm i hver m (8)
Luk af med 1km i næste m

Hæft alle ender.
Brug den ene ende fra øret til at sy øret på elefanten
Brodér et lille øje med fransk knude i sort brodérigarn



26 kommentarer:

  1. Hvor er de bare helt vildt søde! : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, er så glad for de blev lige som jeg havde forestillet mig.

      Slet
  2. Ej hvor er de fantastiske.... har lige lave min første smølf og ja den mangler lige øjne og mund, og så kunne hende der skulle sy den sammen godt have gjort sig mere umage.... jeg henviser til din blog....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih hvor godt- de er også lidt hyggelige at lave; men man bliver måske lidt overrasket, for de tager længere tid end man regner med. Og tak for rosen

      Slet
  3. Hvor er de fine, og med min blogs tittel er jeg da tvungen til at afprøve den opskrift. Tak fordi du deler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan da næsten ikke være anderledes. Man kan jo bruge dem til rigtog mange ting.

      Slet
  4. De er rigtig fine, Heidi og en god vejledning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tak, og er så glad for, jeg har fået lidt billeder på denne gang, for der har været mange forespørgsler på hvad en magisk ring er.

      Slet
  5. Hvor er de bare skønne! Jeg må simpelthen se at få lært at hækle, så jeg kan prøve nogle af de fine ting, du deler opskrifter på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det MÅ du. Når først lige man grejer forståelsen for at læse opskriften, så er det faktisk ikke sååå svært:-)

      Slet
  6. Hvor er de bare skønne! Jeg må simpelthen se at få lært at hækle, så jeg kan prøve nogle af de fine ting, du deler opskrifter på :-)

    SvarSlet
  7. De er da for kære - tror jeg skal lave en ranke ind til Albas værelse med dem...
    Jeg er uforvarende kommet til at lave elefanttema derinde ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi Hi- elefanterne er også bare sådan et dejligt dyr pga dens form. Hvis du får lavet sådan en ranke, så glæder jeg mig MEGET til at se den:-)

      Slet
  8. Nårh hvor er de fine - Dem skal jeg prøve!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor godt- dem får du hurtigt lavet nogle af, Dorthe

      Slet
  9. Svar
    1. Tak tak og velbekomme. Håber det kan bruges- er ihvertfald glad hver gang, der er nogen, der kan lidet det, jeg laver:-)

      Slet
  10. hvor er de søde :-) måske elefanten bli'r det næste dyr der bruges alle steder (ligesom uglen er nu ☺)vh Jette

    SvarSlet
  11. Super søde elefanter:-) Dem vil jeg gerne prøve at lave, men forstår ikke runde tre. Hvilke masker skal jeg hækle i efter de to luftmasker?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gætter lidt på, det er benene, du mener; når du hækler luftmaskerne, skal du lave en fastmaske i den første luftmaske (altså den anden luftmaske fra hæklenålen). Når du har lavet første ben fortsætter du runden med den næste maske (den halve stangmaske) Så laves det næste ben på samme måde og runden fortsættes med en halv stangmaske, derefter 8 fastmasker. Håber det hjalp lidt. Evt kan man inde på drops, finde en vejledning i hvordan man hækler musetakker, som er samme princip (deres musetakker er hæklet med 3 lm istedet for mine 2)med at hækle masker i luftmaskerne. Linket her kan bruges: http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=36&sort=2&thumbnails=on

      Slet
  12. De er vildt søde. Jeg har brugt opskriften til at pynte lidt på en suttesnor, du kan se på min blogElefanten passede perfekt i størrelsen til. Tak for en glimrende DIY.http://spirenidag.blogspot.dk/2013/06/suttesnore-en-mas.html

    SvarSlet
  13. any way to get this pattern in English??? It's so cute!

    SvarSlet
  14. Any way to get this pattern in English?? It is adorable!!!!

    -R

    SvarSlet
  15. Jeg har i dag sat disse skønne elefanter på myggenettet i barnevognen.
    Desværre kan jeg jo ikke de billeder, men flot er det :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...