Viser opslag med etiketten maskingtape. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maskingtape. Vis alle opslag

fredag den 31. maj 2013

Mangler du et hurtigt fødselsdags-kort


Står du nogle gange ligesom mig og har købt fødselsdags-gaven
men kommer i tanke om lige inden, du skal ud af døren,
at du har glemt fødselsdagskortet?
Jeg bliver så pinlig berørt, når jeg kommer i tanke om det 
og bare skynder mig at klippe et stykke karton.

Så nu har jeg taget tyren ved hornene og "opfundet" nogle meget hurtige kort.


Dette kort er lavet med små trekantede stykker gavepapir, 
derefter tegnet en streg henover vimplerne og sluttet af med at skrive HURRA i vimplerne.
Man kan også skrive fødselarens navn. 


Hér er brugt min elskede maskingtape.
Fine strimler sat på i mindre og mindre stykker og til sidst tegnet en kagefod og lys på.


Kort med lys lavet af sugerør klippet i passende længde,
flammer klippet ud af karton og derefter malet med tuds, vægerne tegnet med tynd sort tusch.


Når ilden i flammerne skal males op, er det nemmest at tegne et par streger 
og derefter male udaf mod kanterne.


Festlige balloner lavet af neon-klistermærker (disse købt hos Oh Deer-søstrene)
Snore og ansigter tegnet op med tynd sort tusch
og til sidst er et stykke neon-bånd sat på gennem et par huller og bundet en sløjfe.


Jeg synes, det er nemmest at lave en sløjfe på et kort ved at lave et par huller med en hultang
og så trække båndet dér igennem og binde en sløjfe.


Mere af mit elskede maskingtape, denne gang lavet som en gave.
Sløjfe sat på toppen af gaven på samme måde som ved ballonerne ovenover.


Sidste kort er lavet af 3 stykker papir klippet ud i høje trekanter
og pyntet med en festlig pompom til toppen af fest-hatten

fredag den 30. november 2012

Julestjerner af maskingtape


Meget inspireret af FermLivings store julestjerner har jeg været igang med at lave nogle mindre udgaver.
Til at lave strimlerne med har jeg brugt maskingtape, de får sådan en dejlig læder agtig overflade.


Når strimlerne ska laves, har jeg et lille tip:
-sæt først en lang strimmel maskingtape fast på en glatr overflade
 -vip den ene ende op som på billedet og sæt starten af den anden strimmel ovenpå, så de klistrer sammen
-nu kan mna ligestå stille trække i enden og lade strimlerne klistre sammen.


Inde i midten har jeg limet søstrene grenes skønne plastikperler på med hvid lim
og snoren til ophæng er tynd lædersnor også fra søstrene grene.
Hvis ikke du kan huske, hvordanman fletter julestjernerne er en fin vejledning på YouTube her


mandag den 17. september 2012

Mere med maskingtape


Nu når jeg alligevel havde gang i maskingtapen,
kunne jeg jo ligeså godt lave et par wallstickers til tenagedatterens skab.
To svaler der kærligt skuer mod hinanden i hver sit lækre mønster.
Det er sjovt at se sit mønstrede tape blive sat op i rapport.


En wallsticker laver man således:
*tegn en figur op på bagepapir
*vend papiret om og begynd nu at dække mønstret med tape; tapen skal gå ud over de tegnede streger
*klip figuren ud efter stregerne på bagsiden
*træk papiret af og wallsticker´en er klar til at blive sat fast

søndag den 16. september 2012

Da daaa- det færdige resultat


Det billige bakkebord fra Netto er blevet forvandlet,
så det kan få en værdig plads på teenage-datterens værelse.
Jeg har brugt maskingtape til at lave seks-kanterne med, og det har jeg gjort,
fordi jeg så nemt kunne pille dem af igen.
Overfladen er bagefter dækket med decopauge lak og stellet er sprøjtemalet.


Jeg er lidt i tvivl, om bordet skal stå fremme hele tiden, eller det bare er bakken, der skal stå.
Hvis det kun er bakken, fylder det ikke så meget, og det er jo helt skulpturelt, som det står der.
Den lyseblå farve til stellet er også et sats- hvis ikke datteren kan lide det, må jeg jo lave det sort:-)

At lave quilt med sekskanter i papir, kræver lidt præcision,
hér gælder begrebet "hastværk er lastværk".
Skulle du sidde og selv ville igang med noget lignende, kommer her nogle fif.

GODE RÅD TIL DECOUPAGE MED SEKSKANTER:

-sørg for at bruge den samme skabelon hele vejen igennem (jeg har brugt en lille perleplade)
-start fra centrum af arbejdet, mål op og lav en lille streg for lodret og vandret som første sekskant placeres efter, og arbejd herefter udad
-jeg har klippet mine sekskanter løbende, for ikke at have for mange spildte stykker liggende bagefter


Hvis en kant er for kort (den nederste stribede) kan man klippe nogle få millimeter af den for korte side, indtil bredden passer.


Hvis en sekskant overlapper en i forvejen påsat sekskant, kan man skære en linje fra kant til kant, og trække det overskydende lille stykke af.


Har du et sekskant projekt, du skal igang med?

lørdag den 15. september 2012

onsdag den 25. juli 2012

En lille sød indpakning


I sidste uge sendte jeg de første to pakker afsted til pakkelegen
(Helle og Pia, jeres ligger også klar til snart at blive sendt:-))
I den ene pakke havde jeg lavet en lille pose med forkelligt pynte tam tam


Istedet for at blande det hele, fandt jeg en cellofan pose fra Søstrene Grene frem,
klippede lidt af toppen og syede på symaskinen stikninger hele vejen ned, så der nu er fire små rum.
Jeg har lavet hver linje med to stiknninger, med ca 3-5mm mellemrum, så man kan klippe lige igennem stikningerne og få fire små poser- det er praktisk, når alle de små ting skal ud af poserne igen.


Til at lukke med har jeg brugt masking tape.

fredag den 15. juni 2012

Ny stil = nye billeder


For tre år siden ville min store datter have et værelse i sort og hvidt tilsat rødt.
Det vil hun så ikke mere.
Nu skal det være rigtig piget og med dejlige farver.


Billedrammerne er én fra IKEA (inden de begyndte at male dem, så de var i rå træ)
Den anden er en gammel ramme, jeg engang har fået med et familiebillede i


Rammen fra IKEA er først malet med lyserødt plastik malong fra Panduro
og derefter pyntet med maskingtape


Tapen klippes løbende af i trekanter 


Der pyntes med én farve tape ad gangen-
så ved man, tapen bliver ligeligt fordelt.


Når jeg har lavet den sidste omgang tape, vælger jeg én af de allerede brugte ud,
og fylde alle hullerne op.
Sørg for at ingen af trelkanterne overlapper hinanden.
Den udvendige kant på rammen, har jeg også pyntet med et stykke tape hele vejen rundt.


Den neon pink ramme, er malet med akrylmaling fra Søstrene Grene
-lige knap 9 kroner for en lille tube.
Jeg har givet 3 lag


Billederne er dyr klippet ud af stof fra Stof og Stil,
limet med limstift på papir med stjerne fra Søstrene Grene.

Kan kun sige de her pynter på teenageværelset- så dejligt at se noget nyt og lidt mere let end det sorte.
Nu skal vi så bare ud og have en stak af kasserne fra Søstrene Grene:-)

søndag den 13. maj 2012

Der kom et billede


I  sidste uge viste Gry nogle fine gamle blade i et indlæg.
Jeg smed en kommentar hos hende, at sådan et billede gad jeg godt have hængende på it kontor.
Lige pludselig lå der en mail fra Gry og billedet, jeg havde kommenteret på.


Sådan et billede kræver en fin indramning.
Jeg har brugt lidt papir fra Søstrene Grene, masking tape og lyserød maling og en gammel ramme.
Inden billedet skulle indrammes, scalerede jeg billedet ned og printede det ud i S/H



Hobbylakken, jeg har brugt, fra Panduro er bare super god, for den kan jeg male med på stort set alle overflader, også den ramme, som jeg ikke behøvede slibe af først.
Da malingen var helt tør, pyntede jeg kanterne med maskingtape, for at fremhæve selve billedet.


Her en lille DIY på at lave de fine hjørner med maskingtape.
Tapen sættes på nogle millimeter ind over kanten.
Inden tapen bukkes ind, skæres med en hobbykniv et snit, så tapen kan bukkes omkring.


Kør først fingrene hen over den øverste kant og buk så tapen om på bagsiden


For at få de helt perfekte hjørner,
skæres der med hobbykniven på skrå (samme linje som hjørnerne på rammen er samlet) gennem begge lag.
Det øverste overskydende lag pilles af, tapen lirkes lidt af så det overskydende nedenunder ligeledes
kan tages af.


Så er hjørnerne helt perfekte


De yderste hjørner gøres perfekte på samme måde ved at skære gennem begge lag tape og dte overskydende tages af.


Så skal rammen bare samles igen


Det er da et skønt billede, vintage kombineret med moderne.
Det pynter ihvertfald på mit kontor og jeg bliver glad, hver gang jeg ser teksten
ALLE KLOGE PIGER STRIKKER

Tusind tak for det fine billede, Gry-
det er jeg meget glad for.

søndag den 6. maj 2012

Sangskjuler til dreng


Snuppede lige min datters ide 
og lavede denne sangskjuler til en dreng.
Utroligt, hvad man kan lave med maskintape



tirsdag den 1. maj 2012

Ret seje gavemærker


Hvorfor er det. jeg altid lige mangler et gavemærke, når jeg skal pakke en gave ind?
Det har jeg prøvet at rode bod på idag ved at lave en ordentlig stak til skuffen.
Og de er ret så nemme at lave.


Først tager man et stykke karton og klipper i den højde, man ønsker mærkerne-
jeg har klippet dem 8cm høje.
Vælg hvilken maskingtape, der skal bruges og placer en strimmel hele vejen hen.


Mærkerne klippes i ønsket bredde,  jeg har klippet dem 4cm brede


Hjørnerne skal klippes skrå- det kan evt gøres ved at tage et "købe-manillamærke" som skabelon.
Klip hul i modsatte ende af maskintape striben


For at afslutte mærket så det får et exclusivt touch,
sættes en snørering i hullet


Snøreringen er lige med til at give det sidste præg, og udtrykket bliver meget forskelligt
alt efter farven.
Jeg havde også lavet et gavemærke med en rød snørering;
men den knækkede desværre- den var ellers ret sej.


Til mærkerne med genbrugs-looket har jeg brugt
bagsiden af en ternet blok-
det er mine favoritter, og jeg kunne lave dem med alverdens farver af maskintape


Til de runde mærker, som var på det allerførste billede i toppen,
har jeg brugt min elskede udstanser (fra Panduro)
Ellers er princippet det samme


Tænk over, hvilken snor mærkerne sættes fast med: neonsnor, jutetråd, lædersnøre, gavebånd, blondebånd.
Man kan give det sit helt eget twist på baggrund af snoren,
så selvom mærkerne er nogenlunde ens, varieres de nemt i udtrykket med snoren.

Så- nu er skuffen fyldt op med gavemærker-
så mangler jeg bare nogle gaver.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...