Måske står du lige og mangler en lille kalendergave, værtindegave eller
bare har lyst til at lave lidt hurtig hækling?
Så er hæklet lakridskonfekt en sjov og sød lille ting at lave.
De kan bruges som legemad, en pyntekrukke i køkkenet, eller hvad med at lave små ophæng bestående af fx 3 forskellige lakridskonfekter, eller pynt på gaver.
Du skal bruge bomuldsgarn 8/4 og hæklenål nummer 2,5
Forkortelser:
lm: luftmaske
MR: magisk ring
fm: fastmaske
km: kædemaske
*-*: gentag
tallet i parentes indikerer, hvor mange masker der er efter en omgang (på runde dele)
Runde lakridskonfekter
De runde lakridskonfekter består af 3 ens lag, som hækledes således:
1. 5fm i MR (5)
2. 2fm i hver m (10)
3. *2fm i 1m, 1fm* (15)
slut med èn km
På lakridskonfekterne med lakrids inde i midten,
broderer man med med sort garn stikninger fra midten og ud- se billedet ovenover-
til man har fået fyld så meget ud, som man ønsker.
Det er kun nødvendigt at brodere på to lagene.
Alle lag syes sammen med stikninger op og ned gennem alle 3 lag- se billede ovenover
Firkantede lakridskonfekter
De firkantede lakridskonfekter består af et lag per farve,
hver lag hækles således:
4lm, start i 2. lm fra nålen
Hækl en række af 3 fm, lav ialt 3 rækker. Hver række vendes med 1 lm
Lav en omgang om firkanten således:
1 lm, 2 fm i første hjørnes maske, 1 fm, 3 fm i 2. hjørnes maske, 1 fm, 3 fm i 3. hjørnes maske,
1fm, 3 fm i 4. hjørnes maske, 1 fm, 1 fm i det hjørne hvor der blev startet med 2 fm, luk med en km
Lav en omgang om firkanten således:
1 lm, 2 fm i første hjørnes maske, 1 fm, 3 fm i 2. hjørnes maske, 1 fm, 3 fm i 3. hjørnes maske,
1fm, 3 fm i 4. hjørnes maske, 1 fm, 1 fm i det hjørne hvor der blev startet med 2 fm, luk med en km
Læg lagene sammen og sy dem fast til hinanden på samme måde som de runde lakridskonfekter.
Sy sammen med den farve garn, som er top- og bundfarven.
Hvis ikke top og bundfarve er den samme (som den lyserøde/hvide/sorte), så syes
først den ene farve til midten, fx lyserød på sort.
Derefter øverste lag, fx hvid; istedet for at stikke den hvide tråd gennem det lyserøde lag,
stikkes rundt om trådene fra påsyningen af det lyserøde lag- se billede ovenover
Aflange lakridskonfekter
De aflange lakridskonfekter består af 2 lag, som skal rulles og syes sammen.
Hvid midte:
6lm, start i 2. lm fra nålen
Hækl en række af 5 fm, lav ialt 4 rækker. Hver række vendes med 1 lm
Sort yderste lag:
6lm, start i 2. lm fra nålen
Hækl en række af 5 fm, lav ialt 7 rækker. Hver række vendes med 1 lm
Den hvide midte rulles sammen, passer med at hver ende rammer hinanden,
og sy den sammen - se billede ovenover
Bagefter rulles det sorte yderste lag rundt om midten.
Når enderne syes sammen, stikkes nålen gennem en enkelt tråd på den hvide midte,
når man syer fra højre til venstre- se billede ovenover
Den anden vej, fra venstre mod højre, stikkes nplen kun gennem de sorte lag.
Der har været mange bud på hæklet lakridskonfekt;
dét her var så mit bud-
og nu skal jeg vist en tur forbi slikskuffen, for man bliver lækkersulten
af at se på de hæklede lakridskonfekt
Sikke en sød ide
SvarSletDet synes jeg også:-)
Sletsuper med opskrifter :)
SvarSletTak
SletHvor er det fint og super god DIY med meget gode billeder.
SvarSletMan får jo lyst til lige at lave en skål slik. :-)
Hi Hi- ja man bliver helt lækkersulten af at kigge på dem. Tak for rosen, nogle gange er det nemmere at forklare med billeder.
Sletmums, så fik du lige gjort mig lækkersulten;)
SvarSletSådan havde jeg det også:-)
SletHmmm... Jeg har min egen opskrift og den er ret anderledes... ;o)
SvarSletJeg kiggede lige efter på din blog- kan ikke finde, om du har lagt opskriften ud....? Men især de sorte lakridser med det hvide midten så ud til, at vi laver forskelligt.
Slethvor er det søde :)
SvarSlethar du set puden her?
http://knittingdiaries.blogspot.dk/2012/06/fredag-29-juni.html
Tak- tjekkede lige siden, og det er da nogle ret sjove puder:-) Tak for tippet.
SletHvor er de da fede. Dem skal jeg helt klart prøve at lave :)
SvarSletDe er vel nok fine! Efter at havde set dem fik jeg ideen til at lave en slikskål til min sliksyge onkel :-) Er ved at lave en opskrift på stribede bolcher.
SvarSletHej Helle. Super god idé. Når du hækler rundt til de runde lakridskonfekter, hækler du så bare rundt og rundt og rundt uden at lave kædemasker eller andet imellem omgangene, eller hvordan gør du?
SvarSletJa, jeg fortsætter rundt uden lm mellem omgangene- dvs jeg hækler faktisk bare rundt i en spiral. Husk at slutte cirklen med en km, så er der ikke et "hak" ved afslutningen. God fornøjelse:-)
Slet