onsdag den 30. oktober 2013

Hæklede nøgleringe huse


Idag har jeg modtaget en hel masse nye småtterier til butikken,
fx nøgleringe man kan brude til disse små hæklede huse.
Inspireret af husene i bolig-moden i øjeblikket,
fik jeg lavet mig at par små huse til min husnøgle-
og selvfølgelig fik kobberfarven også en rolle.

Husene har jeg hæklet på denne måde:
(hækles nedefra)
Begynd med 11 lm, start i 2. lm fra nålen
1. rk: 10 fm, vend med 1 lm (10)
Gentag række 1 til der er lavet ialt 10 rækker.
Skift farve til tagets farve
11. rk: 1 fm i hver maske, vend med 1 lm (10)
12. rk: 1 fm indtg, 6 fm, 1 fm indtg, vend med 1 lm (8)
13. rk: 1 fm i hver maske, vend med 1 lm (8)
14. rk: 1 fm indtg, 4 fm, 1 fm indtg, vend med 1 lm (6)
15. rk: 1 fm i hver maske, vend med 1 lm (6)
16. rk: 1 fm indtg, 2 fm, 1 fm indtg, vend med 1 lm (4)
17. rk: 1 fm indtg x 2, vend med 1 lm (2)
18. rk: 1 fm indtg, slut med 1 km i samme maske (1)
Bryd garnet og hæft ender

Lav en side mere og hækl sammen med fm:
1 fm i hver maske, 3 fm i hjørnerne
HUSK at skifte farve på kanten, når man kommer til taget.

Til at sætte huset fast i nøgleringen,
har jeg lavet 12 lm.


tirsdag den 29. oktober 2013

STOR TAK til alle

Messen er ovre og disse dage bliver brugt på at gøre status,
sende bestilinger, bestille nye varer og få opdateret med opskrifter i sidebaren.
Det har været nogle fantastiske dage, hårde- men virkelig fantastiske.
Og det er ikke mindst pga mine 2 nye venner Josefine og Rikke.
De 2 piger er de sødeste og mest fantastiske og hjælpesomme piger
og jeg skylder dem en KÆMPE TAK.
-følgende billeder er et miks fra min tlf og lån fra Rikke, for selvfølgelig glemte jeg alt om at tage billeder,
da vi først var igang.


Sådan så min lille stand ud, når man kom gående ned ad midtergangen.
Det er hér, vi i 3 dage snakkede hækling, viste hækling, solgte hækling og tænkte hækling.


Jeg havde hele familien af dukker med,
Joefine og Rikke havde også deres varianter med,
så man kunne se forskellen på dukkerne alt efter hvad hæklefasthed,
man hækler med.


Der var et lille udvalg med af mine kreative ting for børn,
pyntet med de "små venner"



Den store skål lakridskonfekt gav meget opmærksomhed,
nogle følte sig vist lidt snydt over de hæklede varianter;
men jeg er sikker på, at der i år bliver ret meget hæklet lakridskonfekt
rundt om i de små hjem.


De sunde hæklede ting havde fået plads i små grønsags-kasser-
og jeg arbejder i øjeblikket på, om det er muligt at få sådan nogle små kasser,
som kan komme til salg i butikken


Èn af julenyhederne, jeg lancerede på messen,
var det søde muse-par.
Pige-musen har en rigtig julekjole på med strutskørt og holder varmen med sit fine sjal.
Drenge-musen har medbragt sin lille oste-taske, hvori han opbevarer sin lille muse-bamse.


Flere steder på standen gjorde jeg opmærksom på,
at der er masser af gratis opskrifter på bloggen,
bl.a de små juletræer (som forøvrigt har fået opdateret sin opskrift)
 der i år har fået keramikstjerner på toppen.


Keramik-stjernerne kommer desuden i shoppen snart til 12 kroner for 2 stk.
sammen med glimmerbåndene der ligeledes koster 12 kroner for 2 mtr.


Vores arbejdsbord som er pyntet op med nogle af de lækre ting fra KidsOnRoof.

TAK til alle jer, der har været forbi.
 Det var sjovt og hyggeligt at møde jer alle,
både nogle jeg kendte fra andre blogs eller instagram men også nogen jeg ikke kendte.
Og alle jer, der fortalte I følger mig og har lavet flere af mine ting,
jer der havde spørgsmål til opskrifter, og jer der fik en lyn-undervisning i hækling
og blev overbevist om, at hækling slet ikke er så svært
Hvad jeg egentlig bare vil sige er:
 TAK fordi I alle har været med til at gøre denne weekend fantastisk

onsdag den 23. oktober 2013

Vinderen blev


Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Det blev lidt sent på aftenen, at der kom en vinder af billetterne-
gæt, hvad jeg har lavet; pakket hæklekits:-)
TUSIND TAK til alle deltagerne.

Vinderen blev nummer 21, som er Kirstine.
Glæder mig til at se dig Kirstine og din kreativitets mentor. 

mandag den 21. oktober 2013

Lyn Give Away


Nu er det meget snart, at weekenden, jeg har arbejdet så intensivt på længe, kommer.
Jeg har fået nogle indgangsbilletter til messen,
og har 2 i overskud-
dem vil jeg gerne forære til én læser.

Derfor skyder jeg denne lyn give-away igang.
Alle kan deltage,
læg blot en kommentar.
Jeg trækker vinderen onsdag aften, så billetterne kan være fremme fredag,
som er den første åbningsdag for messen.

tirsdag den 15. oktober 2013

Hvis du har brug for hjælp til blog eller hjemmeside



Jeg har nu haft min lille web-shop i nogle måneder,
og jeg vil gerne sige tak til ALLE, der indtil videre har handlet i shoppen-
det er jeg rigtig glad for, og jeg er beæret over interessen for mine produkter.

Hvis du kun har set butikken, da den åbnede,
så er den et besøg værd igen, for jeg har haft den dygtigste web-designer til at hjælpe mig
med at få udtrykket på butikken som passer til mig og de varer, jeg har.
Jeg er så taknemmelig for, at jeg "opdagede" Cristina,
og når jeg har lagt en opgave i hendes hænder, har jeg været helt tryg,
for Cristina er dygtig, "fanger" opgaven med det samme,
og så ved hun, hvordan man kringler en problem-løsning, selvom den ikke burde være mulig-
bl.a derfor har det nu været muligt for mig 
at begynde at få lagt mine gratis opskrifter op som en pdf,
du kan gå ind og hente og printe lige med det samme.
De første gratis opskifter, finder du lige HER


Når jeg er ovre kreativ messen i Fredericia,
skal Cristina shine lidt op på bloggen,
og jeg er sikker på, det bliver absolut lækkert for øjet.
Hvis du oså står og har brug for hjælp til din blog eller hjemmeside, 
kan jeg kun anbefale Cristina.


torsdag den 10. oktober 2013

Give Away fra Lisbeth Dahl hos LLL og Co


Hos den søde og dejlige Lisbet, kan man lige nu deltage i den lækreste give away-
jeg vil virkelig, virkelig gerne vinde så dejlig en gave,
så nu krydser jeg alt, hvad jeg har.
Hvis du også vil lægge lodder ind på denne skønne give away, 
kan du lige nu få op til 6 lodder.

Skynd dig over til Lisbets blog LLL og Co lige HER
Vinderen trækkes nemlig allerede imorgen

onsdag den 9. oktober 2013

Udvidelse af butikken

Ikke nok med, at jeg skal med på Kreativ Messen i Fredericia om ikke så længe-
men jeg udvider også butikken.
Hele kernen i min filosofi er, at det skal være sjovt at være barn-
uanset om jeg laver hæklekits som kan bruges til børn,
eller om jeg leder verden rundt efter de lækreste sager,
som udvikler børn og stimulerer dem på den ene eller anden måde.

Jeg lægger ud med varer fra Hollandske Kids On Roof-
et mærke, jeg er faldet fuldstændig for.
Se bare følgende billeder (alle er venligst lånt fra KidsOnRoof)


Hvad med barnets helt egen hule;
huset er fyldt med vinduer og døre, der kan åbnes og lukkes,
det hvide pap taler til at male eller udsmykke huset, så det bliver lige som man selv bedst kan lide.
Hvis man bliver træt af at have det stående fremme,
kan det klappes sammen og stå bag en dør.
Prisen bliver 229;- 


Man kan også få et hus i mindre dukkehus størrelse-
igen lægger det op til at udsmykke det efter fri fantasi,
og derefter indrette det med små dukkehus-møbler- evt af egen fremstilling
Prisen bliver 99;- 


Der er små sæt med figurer i kategorierne: Lufthavn, Rummet og Køretøjer.
Figurerne kan bruges til leg pga deres tykke pap, men de er også dekorative bare som pynt.
Prisen for hvert sæt bliver: 49;-


Noget af det meget innovative er sættene med dele, der kan sættes sammen på flere måder-
en rigtig god leg til kreativiteten.
Prisen for sættet til figuren ovenover bliver 89;- 


Jeg har også fået de smukkeste æsker hjem,
fyldt med magneter i geomestriske figurer, der kan sættes sammen til alverdens billeder,
hvis ikke mgneterne bare skal hænge og se flotte ud, pga deres lækre farver.
I æsken ligger også billeder på en masse figurer, der kan laves af indholdet.
Min datter har været ved at lege med magneterne på køleskabet, mens jeg lavede aftensmad.
Prisen for en stor magnet æske bliver 199;-
Prisen for en lille æsker bliver 119;-


Med en god gammeldags tusch kan de males i de flotte malebøger-
bøgerne er delvist blanke sider og sider med fortrykte gitre til at tegne efter.
Prisen for en lille bog bliver 35;-


Når der skal sendes et flot kort, kan det gøres med kotene med pop ud-figurer,
som fx koalaen på billedet.
Med kortet følger også kuvert og et lille ekstra-kort til at skrive på.
Men måske man bare ikke kan stå for figuren, 
så den skal stå et helt særligt sted på værelset eller kontoret eller stuen.
Flere varianter kommer i butikken
Størrelsen på et kort er ca A5
Prisen for et kort med koala bliver 29;-


Desuden er der masser af flotte og lækre dekorationer, 
som man bare ikke kan blive andet end glad af.
Prisen for det store træ bliver: 189;-

Prisen for fuglene i sølvring og guldring bliver: 39;-

Varerne er ikke lagt ind i butikken endnu-
jeg forsøger alt hvad jeg kan, at få dem lagt ind i løbet af dagen imorgen.
Ellers skriv til mig på mail: migogmaya@hotmail.dk hvis du blev fristet.

mandag den 7. oktober 2013

Mig&Maya på Kreative dage i Fredericia


Jeg har min debut på kreative dage i Fredericia i år-
og det bliver om UDSTILLER
Jeg tager Mig&Maya og rykker hele universet med på en stand.
På standen vil være de hæklekits, som I allerede har set
og selvfølgelig nye jule-hæklekits og diverse tilbehør og gratis opskrifter.
Til at hjælpe mig kommer mine to dejlige og søde test-hæklere Josefine og Rikke med.
Der er stadig 3 uger til messen, så mange ting er ikke på plads endnu,
men jeg GLÆDER mig til nogle forhåbentlig travle dage og til at hilse på mange af jer.

Hvis I vil lure lidt mere, hvad der foregår bag skærmen,
så er jeg langt om længe kommet på Instagram,
og du kan følge mig lige HER

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...