mandag den 15. april 2013

Dukketilbehør


Er du én af dem, der har købt én af mine dukker,
så kan du lave disse tilbehørs-ting: en hårbørste, tandpasta og tandbørste,
så dukken også kan være velplejet med børstede tænder og hår.

Tingene kan selvfølgelig også bruges til andre dukker og bamser,
og ønsker man en større størrelse kan man bruge dobbeltgarn og en større hæklenål.
På billedet hér er børsten ca 6 cm lang.

OPSKRIFT PÅ HÆKLET DUKKETILBEHØR

garn: alt garn med en løbelængde på ca 170 mtr per 50 g
hæklenål: 3

forkortelser:
MR: magisk ring
lm: luftmaske
fm: fastmaske
hstgm: halv stangmaske
stgm: stangmaske
indtg: indtagning
*-*: gentag
tallet i parentes efter en sætning indikerer maskeantallet efter runden

TANDBØRSTE:

startes nedefra:
1. 4 fm i MR (4)
2. *2 fm i 1 maske, 1 fm* (6)
3-8. 1 fm i hver maske (6)
9. *2 fm i 1 maske, 1 fm* (9)
10-14. 1 fm i hver maske (9)
Bryd garnet og luk hullet til.
Tryk tandbørsten flad.

Tandbørste-hår:
Lav 3 stks:
6 lm, start i 2. lm fra nålen,
1. række: 5 fm, vend med 1 lm,
2. række: 5 fm
Bryd garnet

Når alle 3 firkanter er hæklet syes de ovenpå hinanden, 
hæft ender på når én tråd som bruges til at sy firkanten ovenpå tndbørsten; stik kun gennem
øverstelag af den fladtrykte tandbørste

TANDPASTA:

startes oppefra:
1. 6 fm i MR (6)
2. *2 fm i 1 maske, 1 fm* (9)
3. 1 fm i hver maske (9)
4. *2 fm i 1 maske, 2 fm* (12)
5-7. 1 fm i hver maske (12)
8. *2 fm i 1 maske, 5 fm* (14)
9-12. 1 fm i hver maske (14)
Bryd garnet, fyld fiberfyld i tuben og sy bunden sammen

Låg til tandpasta-tube:
1. 6 fm i MR (6)
2. 1 fm i hver maske (6)
Bryd garnet, luk hullet til uden at fylde med fyld, sy hætten på toppen af tandpastaen.
Brodér med brodérigarn en lille glad tand.

HÅRBØRSTE:

start fra bunden (håndtaget)
1. 6 fm i MR (6)
2-7. 1 fm i hver maske (6)
Fyld med fiberfyld i håndtaget, brug evt en lille spids saks til at få fyldet proppet i håndtaget.
8. 2 fm i hver maske (12)
9. *2 fm i 1 maske, 3 fm* (15)
10-15. 1 fm i hver maske (15)
16. *1 fm indtg, 3 fm* (12)
17. 6 x fm indtg (6)
Bryd garnet, luk hullet til og tryk enden uden fiberfyld flad.

hårbørstens hår:
6 lm, start i 2. lm fra nålen
1. 4 fm, 3 fm i 1 maske, fortsæt rundt på næste side: 3 fm, 2 fm i den maske hvor der blev begyndt med 1 fm (12)
2. 2 fm i 1 maske, 1 fm, 1 hstgm, 2 stgm i 1 maske, 1 hstgm, 2 fm i 1 maske, 1 fm, 1 hstgm, 
2 stgm i 1 maske, 1 hstgm, 2 fm i 1 maske, 2 fm i 1 maske (18)
3. 1 fm i hver maske i INDERSTE lænke (18)
4. 1 fm i hver maske (18)
Bryd garnet, sy børstens hår på børstens flade del,
inden der syes helt til fyldes med fiberfyld.






6 kommentarer:

  1. Ej hvor er det nuttet Heidi!

    SvarSlet
  2. Jamen, altså, hvor er det nusert.... den der broderet tand:))
    Knus Stine

    SvarSlet
  3. They are so cute!!! :)

    SvarSlet
  4. Hvor er det fint. Jeg er tandklinikassistent, så måske jeg lige skulle hækle nogle gaver til mine kollegaer :)

    SvarSlet
  5. Ej - nu har du gjort det igen :o)

    Hvor er det bare kært <3

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...