søndag den 11. november 2012

Et hæklet dukketæppe


Der er ingen tvivl om, at når min datter leger med sine dukker, så er putte-ritualet en stor del af legen.
Derfor må dukken også puttes i ordentlig stand med dyne, pude og hæklet tæppe.
Det er faktisk et godt stykke tid siden, jeg har lavet tæppet;
men jeg tænkte, at nu var det på tide at dele det med jer.

Tæppet måler i færdigt mål 30x42 cm.
Det er hæklet af bomulds rester og med nål nummer 3.
Der er brugt ialt 88 mini oldemorsfirkanter og til sidst kantet med en kontrast-farvet muslingekant.

Oldemorsfirkanten hækles således:

 6lm, saml til en ring med 1km

1. 3stgm om ringen, 2lm, *3stgm om ringen, 2lm*. *-* laves ialt 4 gange. BEMÆRK: allerførste stgm på runden laves som 2lm (dvs 2lm, 2stgm om ringen ....) Slut med 1km i første lufmaskers 2. lm.

2. 3km, *3stgm om lm-buen, 2lm, 3stgm om lm-buen, 1lm, 3stgm i hjørne-buen, 2lm, 3stgm i hjørnebuen, 1lm* . *-* laves ialt 4 gange. BEMÆRK: allerførste stgm på runden laves som 2lm (dvs 2lm, 2stgm om lm-buen....) Slut med 1km i første lufmaskers 2. lm.

Bryd garnet.

Muslingekanten er lavet således:

1. Lav en runde med fastmasker med passende mellemrum.
Jeg har stukket ned i alle "mellemrummene" plus en gang mellem stgm. I hjørnerne har jeg lavet 3fm.

2. Lav en runde med *3lm. spring 1fm over, 1fm*

3. Lav en runde med *(1fm, 1hstg, 2stgm, 1hstg, 1fm) om lm-buen, 1km i fm*

Bryd garnet




14 kommentarer:

  1. Sikke et sødt tæppe - jeg har gang i baby borné krearier, så måske der også lige skal snige sig et oldemortæppe ind :-) tak for at du delte og gav inspiration:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var lige inde og lure på, hvad du var ved at lave. Det er så hyggeligt at lave dukketøj.

      Slet
  2. Skønt tæppe, hun er heldig hende dukke;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er nemlig en rigtig heldig dukke- og dukkemoderen ligeledes. Min datter er meget, meget glad for at lege med dukker og det gør det lidt sjovere at lave ting til dukken.

      Slet
  3. Hvem der bare var dukke hjemme hos jer!
    Skønt tæppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan også fortælle dig at dukken bliver forkælet af dukkemoderen. Det er virkelig hyggeligt at etragte, hvordan hun efterlogner mig, når hun skal være dukkens mor.

      Slet
  4. Hvor ser det fint ud.
    Jeg er stadig helt forelsket i de fine dukker, og glæder mig til at, forhåbentlig, skal bo et par stykker hos mine piger.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover, jeg skal gøre mit bedste for at leve op til forventningen:-) Og er glad for, de blev taget så godt imod.

      Slet
  5. Hvor er det fint - og sikke en god måde at få brugt nogle af alle sine rester på:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en rigtig smart måde, det er ikke meget garn der skla bruges til så små firkanter.

      Slet
  6. Wauw sikke et flot tæppe - tror ikke, at jeg ville have haft tålmodigheden til at lave det, for jeg er nybegynder ud i hækleriet, men flot er det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej, det med tålmodigheden:-) Jeg tror heller ikke, jeg ville have tålmodighed til et voksentæppe- det ville ihvertfald tage lang tid. Dukketæppet rakte lige:-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...