Viser opslag med etiketten Ærø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ærø. Vis alle opslag

søndag den 21. oktober 2012

Derfor skriver jeg også om mit privatliv


Ih, netop hjemkommet fra dejlig efterårsferie på Ærø-
og vi havde 20 grader her i weekenden- VILDT  midt i oktober
Så får jeg straks lyst til at dele det med mine læsere, og hvorfor gør jeg egentlig det?


Jamen, det gør jeg, fordi min blog er en del af mig.
Jeg er kreativ, både i mit arbejde som designer, og i min fritid- fordi jeg ikke kan lade være.
Jeg kan blive inspireret af de mindste ting i mit liv,
fx som denne weekend på Ærø, hvor jeg har nydt den friske luft, der blæser gennem mit hoved,
synet af æbler på træerne, farverne i naturen, hygge med familien-
så sidder jeg og tegner idéer ned, nørkler med nye ting, der skal afprøves.


Billederne er med til at illustrere en stemning,
mine piger giver mig så meget glæde og kærlighed igen, og det giver mig energi til at finde på nye sjove ting.
Nogle ting, jeg finder på er praktiske og nødvendige,andre er bare lidt for sjov.
Derfor skriver jeg (også) om mit privatliv.
Håber det giver en mening:-)

lørdag den 7. april 2012

Fru høne blev på Ærø


Netop vendt hjem fra tre dage i sommerhus på Ærø.
Noget af tiden skulle selvfølgelig bruges på at være kreativ.
Hende fru høne her, valgte at blive hos svigermor i sommerhuset på Ærø.
Hønen er fra Arne og Carlos´s påskebog; og det kan godt være, at der er meget delte meninger
om kuglerne og æggene- men den høne hér kunne jeg bare ikke stå for.


Udover at være kreativ i roen på Ærø, så er der simpelthen så mange muligheder
for at gøre et godt loppefund.
Hele øen er nærmest forvandlet til ét kæmpe loppemarked i påsken, hvor man kan køre fra dør til dør
og handle med dem, der har noget til salg.
Hvis ikke du har været på Ærø, så er det simpelthen et besøg værd engang.
 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...