fredag den 11. januar 2013

At skabe en dukkes personlighed


Når jeg laver dukker, begynder dukkens personlighed, idet jeg syer hår på.
Indtil håret kommer på, ligner alle dukkerne hinanden, så jeg kan aldrig vente 
med at komme igang med at vælge hårfrave, hårtype, farver til ansigtet og til sidst kjolen.


Jeg syer altid mange kjoler ad gangen, så jeg har nogle at afprøve og lægge op på dukkerne.
Denne her dukke kan være rigtig sød og romantisk med mund i en støvet mørk rosa.


Eller hun kan være frisk på farver og så en meget pink kjole til sine sarte lilla/hvide strømpebukser
og munden rimelig markeret i stærk bordeaux.
Når den rigtige kombination er der, kan jeg mærke det.


Personligheden for en dukke er ret vigtig, for mine erfaringer siger mig,
 at man falder for den dukke, hvis personlighed siger én noget.
Om et par dage har jeg en ny gang dukker klar, så kan du tjekke, 
hvilken dukker, der siger dig noget.

tirsdag den 8. januar 2013

Fødselsdags give away


Yes, så lykkedes det mig via Google Chrome at uploade billeder,
så nu har jeg hele 2 ting at fejre.
Min blog har nemlig haft et-års fødselsdag; det havde den 14. december, og jeg er så STOLT.
Da jeg startede bloggen satte jeg mig som mål at få 100 læsere det første år,
og så tænkte jeg, at det ville være stort. 
Men tænk engang, tallet er næsten fire gange så stort. 

Hvordan fejrer man et-års fødselsdag for sin blog? 
Det gør man naturligvis med en give away.
Jeg har valgt 11 ting ud, som er blevet til i løbet af året, som man har frit valg imellem.

REGLERNE ER:
1 lod for fast læser+ kommentar
2 lodder for at brede budskabet på sin blog
5 lodder for at tilføje migogmaya på sin blogliste.

Gaverne at vælge imellem er:

1. en syet make-up pung med hæklet kant, farver efter eget valg
2. tre hæklede kaktusser efter frit valg
3. en syet bambi pude med tørklæde, farver efter eget valg
4. et hæklet dannebrogs flag på flagstang af træ
5. en hæklet Rasmus Klump, ca 10 cm høj siddende
6. en hæklet smølf, ca 10 cm høj siddende
7. en lyskæde med foldede kjoler i papir
8. et hæklet dukketæppe af oldemorsfirkanter, farver efter eget valg
9. pose med 20 stykker hæklet lakrids konfekt
10. en dukke, hår/kjole mm efter eget valg
11. en ranke med vimpler og hæklet navn, farver efter eget valg.

Skriv i kommentaren, hvor mange lodder du deltager med og hvilken gave,
du vil vælge, hvis du er den heldige.

Jeg trækker 3 vindere søndag 3 februar (min fødselsdag).
Held og Lykke

søndag den 6. januar 2013

Som at få lykkeposer

Give away her på bloggen!

Dorthe hos Oline Art har gang i en fantastisk give away, som jeg ikke kan stå for.
6 pakker med overraskelser, og overraskelserne er af den lækre slags
med bla ting fra Rice og House Doctor.


fredag den 4. januar 2013

Hhm...

....øv, øv, øv- som så mange andre bloggere har jeg lige nu det problem,
at jeg ikke kan uploade billeder, da der mangler et felt i den kasse, hvorfra billederne skal uploades.
Jeg regner med, det er et problem hos Google, og så længe det varer,
kommer der desværre ingen indlæg herfra.
Håber problemet hurtigt er løst, for jeg har masser af goodies på vej at vise

torsdag den 3. januar 2013

Neon garner


Kunne slet ikke vælge, hvilken af de neonfarvede garner, jeg IKKE skulle have-
så der røg én af hver hjem til mig.
Garnet er købt hos Stof og Stuff i Århus, kun 17 kroner per nøgle.
Jeg tænker: detaljer på dukketøj og hæklede kanter om håndlavede kort.

tirsdag den 1. januar 2013

Godt nytår


Lidt stemningsbilleder fra nytårsaften igår.
Lampen over spisebordet havde fået lidt ekstra pynt med rosetter i papir fra Hay, glimmerstjerner af
mosgummi og ure lavet af muffinformeforme.


Bordet forsynet med masser af småt nytårs-gøjl.


Og ja, har lidt dårlig samvittighed over silke-blomsterne, men nænnede altså ikke
at skulle klippe hovederne af vores orkidé´er,
og min lille krea-gudinde inde i mit hoved sagde, at hvis silkeblomsterne overlevede,
var der mange fine krea-ting, de kunne bruges til bagefter:-)


Ikke verdens pæneste kransekage, men jeg er stolt af den alligevel,
for det er kun 2. gang, jeg prøver at lave en kransekage.
Den er pyntet med glimmer-mosgummistjerner, som er sat på en cocktalpind,
der er klippet til i størrelse.

TAK for året der er gået, det har været helt overvældende
at blive modtaget her i blogland.
Jeg glæder mig til det næste år og til at vise mine nye tiltag.

Knus Heidi

lørdag den 29. december 2012

Lækre ting fra Århus

Julen er ovre og jeg higer efter andre og blødere farver.
Måske derfor jeg ikke kunne stå for alle de lækre ting i Hay-butikken i Århus.


En fjer med kuglepen til hver af pigerne og en lækker mappe til den store-
en mappe hun har ønsket sig længe til sine skolepapirer.
Så kan man da ikke blive andet end glad, når man skal have mappen frem.


Gik lidt amok i Hay´s lækre bånd, især de lyserøde købte jeg en stak af,
for de passer pefekt i farven til mine hangtags, så mon ikke der bliver
pakket en del varer ind i dét bånd det næste stykke tid.
Og maskingtape i næsten samme lyserøde farve.


Jeg har også ønsket mig en mappe længe, til alle mine håndskrevne hækleopskrifter.
Neonbåndet foroven er ikke fra Århus, men fra Stine- og de er SÅ lækre-
noget af båndet skal bl.a bruges til noget dukketøj til mine dukker,
som jeg snart løfter sløret for, hvordan ser ud.


Mappen er sådan én med konvoluter indeni-
lækkert farvespil, ikke?


Og sidst men ikke mindst, fik pigerne også hver en ting i Smuksak-butikken:
en pakke ærteposer til den mindste, så vi kan synge
 "oppe på mit hoved" nede fra Musikskolen.
Ærteposerne er fra Superskurk.
Den store fik et par øreringe fra Oh Deer Sisters, rigtig trendy til sådan en teenage-pige

onsdag den 26. december 2012

Ting som børn kan lave- lige til at printe


Selvom børnene sikkert har fået mange julegaver, kan de måske godt
trænge til at lave lidt andet.

Jeg har samlet lidt inspiration sammen på min Pinterest profil,
som I ser et udsnit af her.

Billede 1: print ud og saml en karrussel, er fra http://del4yo.squarespace.com, og det direkte link til karusellen er HER

Billede 2: lav tilbehør til en vejbane/by. Der er også masser af fly, biler, busser mm på http://ilfavolosomondodicartaditoto.blogspot.co.uk/

Billede 3: modeller til at printe ud og brodér på, fra siden http://www.minieco.co.uk, det direkte link til kortene HER

Billede 4: flotte dominobrikker, som kan printes ud fra siden http://www.handmadecharlotte.com/. Der er virkelig lækre ting for børnene på denne side. Det direkte link til dominobrikkerne HER

Billede 5: at male er altid et hit, og på denne side http://store.doverpublications.com/ er lidt anderledes tegninger med mange detaljer, der kan printes ud. Direkte link til ugletegningen HER

Billede 6: disse skønne dyr og mange andre dyr og lækre ting til at printe ud er fra denne side http://www.thetoymaker.com/. Direkte link til dyrene HER

Billede 7: hvad med at lege foto? så er her nogle fine af slagsen med tilhørende billede mm fra denne side http://papercrave.com/. Direkte link til kameraerne HER

Billede 8: en raket man selv kan samle, er mega fin bare til pynt, fra siden http://digitprop.com/. Direkte link til raketten HER

Billede 9: armbåndsur som bare skal printes ud og klippes, fra siden http://www.education.com/, og der er VIRKELIG mange lærerige ting for børn på siden. Direkte link til urene HER

10. måske der kan forberedes lidt til nytårsaften igen fra den lækre side http://www.minieco.co.uk/. Direkte link til knallerterne HER

tirsdag den 25. december 2012

Mit nye blog-design + forbedringer


Her første juledag har jeg endelig fået tid til at lave noget,
som jeg har ønsket mig et par måneder; nemlig starten til mit nye blog-design.
Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke kunne lide det "gamle",
men nu hvor jeg har fået produceret hangtags og flaglabels til mine varer,
ville jeg gerne have en genkendelighed.

Jeg tænker stadig, om min baggrund er for vild-
overvejer om jeg skal scalere det ned i størrelsen?

Men ellers arbejder jeg også på, at mine gratis opskrifter skal kunne hentes ned som en pdf-
jeg har nemlig fået købt mig mit domænenavn (hvorfra sådan noget skal gøres)
Og der skal også være et sted, hvorfra mine varer kan lægges ind og købes fra,
hvis ikke lige man har mulighed for at komme til Smuksak.
Desuden er der også nye varer på vej til de hækleglade-
men det er indtil videre en hemmelighed.

Altsammen nogle forbedringer, som jeg også håber I, mine kære læsere, kan få glæde af.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...